Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
139
Eskarper. Her streg Yinden stærkere forbi, lioit oppe
susede de enkelte Graner, og det hortes som naar
rustede Taarnspirs Fleie bevæges.
Strax fer man kommer til det mægtigt
afsluttede Fjeld-Parti, ser man paa Søbredden grenne
Smaa-Enge. Men de ligge saaledes spredte mellem
umaadelige Jettestene og fremtrængende
Fjeldknuder, at man i Ferstningen er nærved at overse
dem. Alligevel danne de tilsammen en ret anselig
Gaard, hvis Bygninger støtte sig til de merke
Fjeldstykker, og titte frem af Uren. Som en Part af
Jetteborgens Byggetomt ligger denne Gaard mellem
Resterne af det vældige Materiale, som
Menneske-haanden hverken har kunnet bortrydde eller skjule.
Yi lagde til her, for at spise til Aften og give
Folkene nogen Hvile. Yed Stranden laa et Par
velbyggede Baade, og paa Støre, der stode i
Klipperevner, var der udspændt Fiskenet. Gaardens Eier,
en gammel Bjørneskytte, modtog os paa Tunet, og
ønskede os velkommen til Ramberget. Denne Mands
Udseende var særdeles paafaldende. Han var
brunladen og mørkoiet. Hans dybtfurede Ansigt havde
for Resten bestemte og kraftige Træk; hans Haar
var selvgraat og krøllet. Hans hele Personlighed
havde et strengt, afhærdet Udtryk; han lignede mere
en Syd-Europæer end en Nordbo. Da han fulgte os
op mod Huset, ytrede jeg min Forundring over at
finde saa megen dyrket Jord paa hans Grund. „Ja",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
