Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
141
den reiste sig mod Mændene med rasende Arrighed.
Da skjød Kristofer den gjennem Bringen. ..Det
vaiet prægtigt Dyr", sagde den Gamle, „og
Lieute-nanten skal se, at denne Björn godt kunde maale
sig med den, vi for en god Del Aar siden vare
sammen om at tage af Hie". Dermed gik Kristofer
til et af de enkeltstaaende Udhuse og hentede en
endnu temmelig frisk Bjørnehud, som han bredede
ud paa Grønsværet. Skindet var mørkebrunt, med
lysere Haarspidser, og med et saa tykt og langt
Ragg under Nakken, at det næsten saa ud som
en Manke.
„Jeg bliver for gammel og tung nu til den
Bedrift", sagde Kristofer, „og mine Sønner have nok
ei stor Lyst til at være rigtige Bjørnejægere.
Dertil hører ogsaa et andet Liv end det, en
Jordbruger maa fore, naar han skal holde sit Stel i
Orden. Jeg tror næsten, Herr Lieutenant, at en
Bjørneskytte, der vil have den rette Fremgang, bor
være en Udligger og Skovmand i alt sit Yæsen". —
„Deri har Du vist Ret", svarede Lieutenanten, — „jeg
har tænkt det Samme, og har derfor ophørt med
Jagten. Men jeg ved dog Ingen, som har drevet
Tingen paa den Maade, uden Kristen Skytter, som
Du vei ofte har hørt omtale". — „Ja vei", svarede
Kristofer, „han er vidt-bekjendt, skjønt det er uvist,
om der findes Nogen levende nu af dem, der vare
Smaagutter, da han som en Olding loste sit sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
