Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
145
Rambergets mægtige Hjørne danner den
Beining af Stranden, livor Sperilen gaar ind i Nord-Vest
og optager Bægna- og Urula-Elven. Vi lioldt os
temmelig nær under Fjeldmuren, der nu fik
Gjen-skin af en Luft, hvori et svagt Maanelys blandede
sig med Sommerdagens sidste Afglands. Det var
en smuk Aften. Den kjølige Vind, der nylig strøg
over Soen, stilnede hen, og det rolige Vandspeil laa
nu for os i en større Vidde. Besøget hos Kristofer
havde oplivet os alle. Derfor kom der ogsaa snart
Bevægelse i Samtalen.
Ole Ask pegede paa en dyb Kløft oppe i Fjeldet,
og sagde: „Der var det, de to Hougkarle drog op
og gik ind i Bjerget". „Jeg kalder dem Hougkarle",
tilfoiede han, „skjønt Nogle mene, det var Nisser.
Men det er vanskeligt at finde ret Navn paa saadant
Folk, som holder til i det Skjulte og sjelden kommer
for Dagen. Disse Karle gik afsted, hvor ingen Gjed
kan finde Fodfæste. De havde røde Huer, og bare
Randsier paa Ryggen".
„Er det længe siden?" spurgte jeg. — „Nei",
svarede Ole, „det er nok bare to Aar siden. Det
skede ved høi lys Dag, og blev paa een Gang seet
af fire Tømmerflodere og en hel Skole-Ungdom, som
drog her forbi. Men der er saa meget Skrømt og
underligt Væsen paa disse Kanter, at man faar tro
paa Adskilligt, som ellers kunde drages i Tvivl.
Herinde i Bugten ligger Holte-Gaarden, og Sæteren,
J. Welhaven’» Skrifter. VII. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
