Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
147
allermindst taaler hun saadant Stel paa Vangen, som
Bjelkehugst og Husetomring forer med sig".
..Ellers har Du jo erfaret", sagde Lieutenanten,
„at Huldren kan være mildere mod den, der selv
er rolig". — „Ja, det er lidet værdt at tale om",
svarede Ole Ask, „men jeg kom rigtignok en Gang
til urette Tid paa Huldrens Enemærker. Det var
paa vor egen Sæter, hvor jeg skulde hente noget
Redskab, som var efterladt der. Just som jeg laa
vaagen om Natten og syntes, at Maanen skinnede
klarere end sædvanligt, stod Huldren med Et for
min Seng, — men var ligesaa hurtigt borte igjen; thi
Jagthunden Tyran, som jeg havde taget med, og
som laa ved Peisen, gav saaledes Hals i det Samme,
at det ei kunde være hende behageligt at blive.
Men deraf kan jeg ogsaa vide, at jeg var virkelig
vaagen og havde havt et rigtigt Syn og ingen Drøm.
Huldren var ganske som Folk sige, et velvoxet og
deiligt Kvindfolk, linned-ærmet og med udslaget Haar.
Da jeg nu ei kunde tvivle om, hvem der var tilstede
paa Sæteren, pakkede jeg strax ind, og drog hjemover
den samme Nat".
Ole Ask var altsaa, ligesaa vei som enhver
anden blandt disse Egnes Folk, der for mig har
omtalt Huldren, overbevist om dette Væsens
Tilværelse. Men det kunde synes underligt, at ogsaa
han nærede en saadan fast Tro; thi han var en
særdeles tænksom Mand, og havde desuden i flere
10»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
