Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Yasdrag og Skovin arker.
Busken, mellem hvis tætte Grene Spiræen opskyder
sine fine Stilke med de hvidlige, stærkt-duftende
Blomster. Selv Klippestykket, der rager op af
Grønningen, er rigt beprydet. Det er omslynget af
rankende Yexter, og dets blode Mos-Teppe skinner
som guld-indvirket Floil. Indtrvkket af en saadan
Plets milde Skjønhed bliver selsomt forhoiet ved
Bevidstheden om, at man er dybt inde i den mørke
Naaleskov. Man forestiller sig. at her maa være det
rette Hjem for Alferne, — et Sted, hvor de vækkes
tidligst om Taaren og holde sig længst vaagne, naar
det bliver hostligt i Skoven. Til et saadant
Alfehjem slutter sig vei ogsaa en Fortælling, jeg hørte
i x\adalen, om en liden Gut, der var gaaet tilskovs,
for at sanke Bær. Han blev ude om Natten. Men
den følgende Morgen kom han løbende til Folk, der
ængsteligt søgte ham. Han talte underlige og uhørte
Ting om en Løvsal, hvori han havde sovet. Der
var Alfepust paa hans Kind, men i begge sine
Hænder bar han saa deilige Blomster, at Ingen før
havde seet deres Mage.
Paa en af disse indelukkede, lovsmykkede
Grønninger kom Skov-Livet, om ei just i Alfernes Følge,
mig imode med Indtryk, der paa en overraskende
Maade afbrød den dybe Stilhed og Bo. Det ras-
*, o
lede i Busken, og en ung Hare hoppede frem i
Solskinnet ; den standsede et Øieblik, og smuttede atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
