Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175 Yasdrag og Skovin arker.
forunderligste Forsigtighed og Klatre-Færdighed. Jeg
fattede snart en ubetinget Tillid til min Brune, og
lod den have sin Vilje i alle vanskelige
Foretagender. Ofte standsede den prøvende, hakkede lidt ved
Grunden med det ene Forben, og stillede sig tilrette,
inden den gik videre. Den kunde krybe og gjøre
Hop, trække sig sammen og udstrække sig, og alle
disse Bevægelser lempedes nøie efter Stedets
Beskaffenhed. En Gang stod den ganske stille, og gjorde
ingensomhelst Mine til at komme af Stedet. Vort
Tog havde delt sig paa Grund af Traktens
Vanskeligheder, og Thorkel Vestby, der fulgte mig som
Veiviser, havde netop fjernet sig noget, for at søge en
Høide, hvorfra han kunde forvisse sig om den
Retning, vi skulde følge. Jeg befandt mig paa et Sted,
hvor den snevre Sti, under en bråt Fjeldvæg,
dannede en virkelig Afgrunds-Rand. Et kort Stykke foran
mig var Stien optagen af et høit Granekrat, der
syntes uigjennemtrængeligt. Skjent det forekom
mig betænkeligt at stige af her, forsøgte jeg det dog,
og mærkede strax, at Hesten gjorde sig Umage for
at lette denne Bevægelse. Saaledes kom jeg
lempeligt ned over dens Lænd, og stod nu ved Fjeldvæggen.
I samme -Øieblik gik Hesten afsted, og arbeidede sig
igjennem Krattet. Jeg fulgte den uden megen
Vanskelighed, hvor det ei vilde været mig muligt at
komme frem paa dens Ryg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
