Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
169
Kul og Aske, gjennem en Skov af slukkede Brande!
Jeg folte her, at Sjelelivet paa en Beise, hvor
Natur-Paavirkningen er overveiende, let bliver et Speil, og
gaar op i lutter Stemning. Jeg mærkede det nu ved
den voldsomme Afbrydelse af de sammenhængende
Indtryk, som hidtil havde dannet mit Sinds Tilstande.
Det uvante Hæslige var her dobbelt pinligt og
forstyrrende. Mangesteds kostede det stor Moie at
komme over og igjennem Ruinerne, og med dette
Besvær forenede sig Fjeldgrundens Vanskeligheder.
Pludselig syntes Fordærvelsen standset. Et tæt
Orekrat, der fulgte en Myrstrækning, havde lige foran
os sat en Skranke for Branden. Men vi fik snart se,
at denne længere oppe havde omgaaet Krattet og
udbredt sig paa nogle fritliggende Bjerg høider. Her
var -Ødelæggelsen størst, og paa disse lyløse Steder
havde Blæsten siden omkastet mangfoldige forkullede,
halvbrændte Stammer. Det var ei muligt at ride
her. Mand og Hest maatte, hver for sig, klatre
over disse Baal af grueligt Vindfald, der spærrede
Stien.
Endelig kom en gold Aasryg og afsluttede det
brændte Strøg. Paa denne Hoide aandede jeg atter
frit og overskuede med Lyst den grønne Skovmark,
der nu i stor Vidde dannede Udsigten. Det sorte
Virvar var som en ond og skrækkende Drøm indkastet
i mit Reiseliv, og som et Stof for Nattedrømme hviler
det endnu i Dybet af min Sjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
