Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
173
dende. Saaledes forlod vi efter et kort Ophold den
sorgelige Sætervang.
Det gik strax bråt op gjennem en Graneli, der
efterhaanden viste sig tyndere bevoxet, og inden kort
befandt vi os paa en vidtstrakt Bjergflade, hvor
Skoven ophørte og gav Plads for en Fjeld-ørkens
sparsomme og kummerlige Vexter. Store Myrstrækninger
vexlede med tørre Lyngmarker og golde Sletter, hvor
Fjeldgrunden af hvid, forvitret Feldspat overalt laa
blottet, Hist og her stode vantrevne Lovtræer, som
Birk og Asp, ved Stien og paa Tuer i Myren. Men
Skoven var kun afbrudt. Yi saa i nogen Afstand
foran os dens mørke Brem, hvorover enkelte fjerne
Fjeldlinjer hævede sig.
Den dalende Sols Glands laa gylden over
Fjeldet, da vi atter flk Skoven fat. Grantoppene
tindrede i det stærkeste Lys, men Skovtykningen stod
ganske i Skygge. Grunden var her i Begyndelsen
jevn, og Træerne havde en betydelig Størrelse. Stien
førte os ind i de dunkle, kjølige Skovhaller, hvor
Duggen stod som en fin Taage over den mosede
Bund, og hvor Stilheden var saa dyb, at der ei
engang hørtes den svageste Susen. Alligevel var der
herinde Livsbevægelse nok. En uendelig Mylder af
hvide Falæner, tæt som et Snefog, omsværmede i
visse Strøg de mørke Graner, og sænkede sig
undertiden saa lavt, at vore Heste bleve urolige derved.
Denne lydløse Flagren af de utallige hvide Skarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
