Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
179
endnu stod med Luren i Haanden, bemærkede Thorkel
Vestby, at hun havde blæst sine smukkeste Stykker
ved vor Ankomst, og at hun ogsaa var bekjendt som
den bedste Lurspillerske paa denne Kant. Vi bad
hende spille endnu en Gang, men dertil svarede hun
med Alvor: »Det maa ei ske, naar Sol er nede;
thi Folk sige, at her er kveldsvart. Men imorgen
tidlig spiller jeg igjen, naar Buskaben slippes ud".
Det blev virkelig roligt og omhyggeligt stille paa
Sæteren. Den livlige Scene med Klang og Jubel ved
vor Ankomst skiftede hurtigt med en dyb Ro, som
Ingen vilde afbryde. Buskaben var i Hus, og
Hestene gik afsides paa en indhegnet Rydning. Ingen
Klokke, ingen Rost hørtes. Vore Folk syslede
lemfældigt med det, de nu skulde bringe i Orden, og
begav sig efterhaanden ind i Husene. Tilsidst var
jeg alene paa Sætervolden; thi jeg kunde ei blive
færdig med Beskuelsen af det Billede, som her laa
udbredt i Sommer-Aftenens jevne, dæmpede Lys. Det
vide Fjerne fængslede mig; jeg følte det mægtige
Indtryk af Storheden i disse Linjer, der ei viste nogen
enkelt, hoit fremragende Form, men et helt opløftet
og udstrakt Rige af Skov og Fjeld. Jeg sogte et
øieblik at afbryde denne Betragtning ved tt
henvende Tanken til andre Forestillinger, til de dunkle
Skov-Stier og Vildtets natlige Skjulesteder, til de
siv-begroede Bredder af de store Kjern i Daldybet
under Sætervolden, til de dyrkede Egne, der laa
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
