Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
185
en Forandring i Natur-Scenen. Taagerne svandt, og
Morgenglandsen faldt tindrende paa den lavere
Strækning af Sætermarken og paa de nærmeste Skovlinjer.
Det var et Trylleri, der mindede om Harpelegen i
Herr Tonnes Vise:
„Der blomstredes Mark, der lovedes Ris,—
det kunde de Toner saa vende".
Sandelig, man kan ikke noksom prise
Lurspillet mellem vore Fjelde. Og for den, som tænker
over, hvor mangt og meget der nu arbeider
opløsende paa Folkelivets Umiddelbarhed, faar dette
klangfulde Aandedrag i den alvorlige Natur en ny,
gribende Magt. Der siges, at Luren trindt om i
Bygderne alt mere og mere gaar af Brug. Man
ser den ogsaa hyppigt nu falbudt, som en
Mærkelighed, som et dødt Kuriosum, til fremmede
Reisende. Og den er i ethvert Tilfælde værd at lægge
Mærke til. Det er smukt og mærkværdigt, at Folket
i dette simple Instrument har fundet et saadant
Tonesprog. Ja, her er et sjelfuldt Udtryk for
Fjeldnaturens Storhed. Og dog lader det til, at disse
Toners rette Tid er forbi.
Men Mærit ved hverken det Ene eller det Andet,
og derfor spiller hun saa friskt og deiligt; hendes
stille, alvorlige Væsen udfolder kun sit skjulte Indhold
i Spillet. — Hun skal ud paa den lange Dagsvandring
med Kreaturene, og nu kalder hun dem sammen. De
komme fra Fjøset i god, tilvant Orden, först stort og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
