Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Yasdrag og Skovin arker.
Træer. Skovenes Fordærver, den graadige ßostrikus,
havde gjennemstunget de prægtige Stammer med
utallige fine Huller. En stor Del af de gamle
Graner stode, som hist paa Myrstrækningen, med visne,
forvitrede Toppe, og paa mangt et dygtigt
Tommer-Træ var det stride Lav ifærd med at fortrænge Baret.
Hist og her viste sig, enkeltvis og i Grupper, nogne
Kæmpe-Træer, hos hvem det sidste Livstegn forlængst
har været udslettet; de stode som hvide Gjenfærd i
Skoven, ganske afskallede og ligesom skeletterede
indtil de yderste Barkviste. Og disse Skikkelser
gjorde et eget, sorgeligt Indtryk. Et hensmuldrende
Bygverk virker ei saaledes. Men i den Fornemmelse,
som her greb os, følte vi pludselig vor Naturs
Slægtskab med det Liv, hvis afsjelede Former traadte os
imøde.
Det var mangesteds særdeles vanskeligt at trænge
frem i denne vilde Skovtykning. Stierne vare ei at
stole paa, og Grundens Beskaffenhed frembød
allehaande Hindringer. Idelig spærredes Veien af
sammenstyrtede Træer, hvis afbrudte Grene stode i Veiret
som spanske Byttere, medens de oprevne Rødder
dannede uformelige Bolverker, hvoraf igjen et Krat
af alskens Planter og Buske var opskudt.
Undertiden, naar vi troede at have fast Grund under
Fødderne, sank vi ned i de smuldrende Træhobe, hvis
Former ganske vare udslettede og skjulte under de
tætte Mosdækker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
