Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Yasdrag og Skovin arker.
paa Vangen, hvor Mærit netop med sine Lur-Toner
kaldte den hjemdragende Buskab i Hus.
Et øieblik efter kom vore Folk med Hestene
til Sæteren, og vi tog nu Plads i Stuen. Antonette
havde ordnet Alt paa det Bedste. Bord og Bænke
vare skurede, Gulvet blomsterstroet, og der brændte
en lystig Ild paa Gruen. Begge Piger sade ved
deres Haandarbeide, og Antonette ytrede stor Lyst til
at høre Beretningen om vor Skovfart. „Der ter vei
være dygtig ulændt", sagde hun, „og mere uryddigt
end andensteds". Jeg fortalte hende om de
vanskelige Stier, som hun aldrig havde betraadt, og om
Bjørnen, der skulde til Moltemyren. Den maa være
slem, mente jeg, at have i Nærheden. „Kanske det
er den samme", sagde hun, „der for en Maaned siden
brod ind over Garen her, og rev en Kvige ihjel nede
paa Vangen; men her omkring er der ei saa meget
at frygte af Bjernen i Bærtiden". Mærit saa op fra
sit Arbeide og sagde: „Bjørnen har sin egen Art.
Den, der passer rigtig paa, kan nok jæte sig fri".
Ole Ask var af samme Mening, og desuden gjorde
han den Bemærkning, at det var godt og vei, saa
længe Bamsen holdt sig i dette Dalføre, hvor der
var altfor besværligt og altfor stort Vilderede for
Folk med Buskab. „Den, som vil frem der", sagde
han, „har nok med sig selv, og kan komme i Tull,
før han ved et Ord deraf".
Denne Ytring gav Underholdningen en ny Ven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
