Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
205
stod paa Vangen, og takkede og velsignede Alle.
Hun var sort som Jord af Bedrøvelse. Jeg venter
ei, sagde hun, at se ham mere ilive; men nu er mit
Haab at faa igjen det lille Legeme".
„Lieutenanten delte Folkene, og indrettede en
ordentlig Mandgar, og han har nok aldrig for
monstret et sligt Kompagni. Selv vilde han være i
Midten ; men Karlsrud’en og jeg skulde have Floiene.
To Dage iforveien, da Folk vare blevne ængstelige
under Søgningen, havde de bragt Sognedalens
Kirkeklokke op til Sæteren, og da vi nu skulde afsted,
spurgte Stav-Gubben, paa Fleres Vegne, om det ogsaa
var tilladt at lye Klokken. Nogle holdt sig til den
gamle Tro, at der var en Guds Magt i den Klang;
Andre mente, at det skulde være et godt Tegn, at
Klokken var foræret til Kirken af Tordenskjold, efterdi
han var en berommelig Helt, som aldrig vilde give
tabt. Lieutenanten sagde, hvad ret og rimeligt var,
at det var gavnligt at røre Klokken, naar Nogen
kunde fole sig styrket og opbygget derved, og at det
i alle Fald vilde tjene til Veiledelse og Samhold
under Sugningen. Saa gik vi da afsted i Guds Navn,
medens Solen skinnede saa vakkert. Vor Linje havde
en halv Mils Udstrækning, paa vanskelig Grund, og
der var stort Besvær for Alle. Klokkeklangen lød
saa underligt i Aasen, underligt og bevægeligt, saa
at Ingen tænkte paa sin Træthed. Det gik saaledes
hen til ud paa Eftermiddagen. Da syntes Mange,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
