Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Yasdrag og Skovin arker.
Noget frem af Barmen, og sagde: „Lov mig
idetmindste, Birte, at gjemme dette, til jeg kommer
igjen!" — Da hun havde seet, hvad det var, slog
hun en stor Latter op, og kastede den Ting langt
bort paa Marken. Men da blev Gutten ganske
forandret. Han greb over begge hendes Arme, og
stirrede hende ind i Ansigtet. — „Nu skal det være
forbi", sagde han, „og aldrig vil jeg se Dig mere".
— Dermed gik han af Gaarde. Men Birte blev
ogsaa anderledes fra den Tid. skjont hun ei vilde
til-staa det. Jeg søgte saa længe i Græsset, til jeg
fandt det Bortkastede, og her er det". — Hun tog
nu fra Hylden et fladt Stykke Træ af et Kortblads
Størrelse. Der stod „Nub Nilsen" i en Bamme af
Lovverk og Blomster. Det Hele var smukt og flinkt
udskaaret. „Jeg gjemmer dette", sagde Antonette,
„til Erindring om Nub, siden Birte ei vilde have det.
Ivaar reiste han til Amerika med et Følge fra
Telemarken, og Birte drog da nedover til Byen, for at
søge Tjeneste".
Denne simple Fortælling havde, som saa mange
andre Træk af Folkelivet i Norden, en tilsløret
Inderlighed, der nok kunde vække Interessen for de
fremtrædende Personer. Men Ole Ask, der havde
bragt vort Tøi i Orden til Afreisen, tog Sagen fra
en anden Side. „Da Du har en saa venlig Erindring",
sagde han, „saa vil Du nok ogsaa mindes dem, der
nu staa reisefærdige. Og naar Du ser vei efter paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
