Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
En Sjel i Vildmarken.
(1856.)
Afsides i den sparsomt bebyggede Dal ligger
Kirke-Ruinen, hvis sortladne Graastens-Mure Aar for
Aar blive lavere, og i hvis Chor Grushoben Aar for
Aar voxer. De Ældste i Dalen have i deres
Barndom seet en Stump af Taarnet, og hort Uglerne
skrige der. Dengang var der endnu Spor af en
Kirkegaard, og Kirkestien blev betraadt af
Jæter-gutten, naar han fra den nærmeste Plads førte
Smaa-fæet til „Helgetunet". Men af Taarnet er nu biot
Grundstenene tilbage. Forst styrtede den nordre
Side sammen under en vedholdende Vaar-Regn efter
en haard Vinter, og siden forte den rige Gaardmand,
der eiede Grunden, Stenene bort, og opmurede
dermed Kjelder og Fæhus. Saa blev Husmandspladsen,
der grændsede til Kirken, forladt og opgiven. Nye
Rydninger dannedes paa den modsatte Side af
Gaarden, hvor Jordsmonnet er bedre. Og saaledes er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
