Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•234
En Sjel i Vildmarken.
en Ydmyg, der i -Ødemarken lever et opløftet og
samlet Menneske-Liv. Hun er ung og flink, rank
og dertil rundladen af Former. For Resten er det
kun de klare, talende Øine, der udmærker hendes
Personlighed.
Men skjent Sara synes saa ganske aflukket fra
Verden, og saa tryg i det aandelige Hjem, der
tilhorer hende i de vilde Omgivelser, har hun dog
faaet sin Del af Verdens Ned og Sorg. Det er ikke
biot Naturens Strenghed og tungsindige Ensomhed,
hvis Indflydelse hun har felt. Thi ogsaa de
Mennesker, til hvem hun nærmest er knyttet, have gjort
hende Livet vanskeligt. Hendes Medtjener paa
Gaarden er en halvtosset, men godhjertet og legemligt
dygtig Karl. der sysler med det ubetydelige Brug.
Stedet eies af en aldrende Enke, der stadigt sidder
ved Rokken eller i Væven. Hun er ligesom
inderligt forstummet og forstokket. Hendes heftige, men
indesluttede Sind er efterhaanden henstivnet paa den
ensomme Grund, og især har hun ruget over Savnet
af sit eneste Barn, en rask Dreng, da han engang
af Egenvilje havde forladt Hjemmet. Kun sjelden
nævnte hun ham. Men kom han undertiden paa
Tale, naar Noget fattedes paa Gaarden, hvortil hans
Hjelp kunde være god, da sukkede hun dybt, og
man herte hendes Kummers Mundheld: ..Brudt er
Bo, naar Barn er borte." — Den Gamle segte i
Stilhed Oplysninger om Sennen i kloge Koners Kaffe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
