Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•254
En Sjel i Vildmarken.
Omsorg. En voldsom Hjernerystelse havde bragt
ham Døden nær. Han bekræftede Houg-Marthes
Anklage mod Halling-Jens; men denne var kommen
saa pludseligt bag paa ham, og havde tilføiet ham
et saa bedøvende Slag, at han intet videre kunde
forklare, fordi han strax havde tabt Bevidstheden.
Skjønt nu denne Livsfare og dens Grund stemte
Alf til ny Eftertanke, kunde han dog ei bringes til
at styre sit urolige Sind og sin Vandrelyst. Men
nu lod dog Moderen ham fare, fordi hun stolede paa.
at han var bleven klogere og vilde skikke sig vei
iblandt Fremmede. Ud paa Varen blev han
konfirmeret, og kort efter tog han Farvel og skiltes i god
Forstaaelse fra alle Gaardens Beboere.
Sara-sidder atter alene hos de hvide Gjeder.
Graneskovens duftende Hegn omgiver hende. Hun
ser ud over de mørkladne Aaser og blinkende Kjern,
og ofte hefter hun sit Blik paa de fjerne Blaaner.
Maaske hun atter venter paa den Bortdragne; maaske
hun dog tilsidst ganske drager ham til sig ved
Erindringens Magt i hans Sind, ved en Længsel, som
han först maa opsøge paa de alfare Veie. En Sjel
som hendes, saa enfoldig og i Stilheden samlet, har
noget Uudgrundeligt for Den, som har fundet
Aands-næring, men ogsaa Selvbedøvelsens lønlige Gift
blandt Verdens Herligheder. Naar en Saadan
kommer til den alvorlige, skovgrønne Fjelddal, da vil
han maaske forst føie Rolighedens og Sinds-Hvilens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
