Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-272
Bemærkninger ved en Kritik
som Malerkunsten, først i den nyere Tid har udviklet
sin Idealitet og er bleven Speil, Symbol for
Stemnings-Livet. Recensentens Henvisninger til Horats,
Lessing, Wessel ere derfor i denne Sag ubrugelige.
Naar en tidligere Periodes Natur-Digtning, — som
hos Haller, Thomson, Tullin, — dvælede ved en Mængde
landskabelige Detailler, da skede dette, skjønt ofte i
en moralsk Hensigt, ligesom for at rivalisere med
Naturens Pragt og Mangfoldighed. Men da intet
indre Billede laa til Grund, tabtes i disse Skildringer
det Tiltalende og Samlende, Helheden. Ogsaa hos
de ældre Landskabsmalere findes Exempler nok paa
en lignende Misvisning. Men i den nyere Tids
Malerkunst er Landskabsfaget saa godt som ganske
anlagt paa Stemning. Saavel i Komposition som i
det Enkeltes Behandling ledes Kunstneren af et indre
Motiv, og han søger at opnaa Billedets Totalvirkning
ved en gjennemholdt Grundtone. Saaledes tiltales
vi af hans Verk. Og naar det nu heder, at „man
af mere end bare Malice", har sagt, at min
Natur-Digtning minder om Landskabsmalerier, da kan jeg
med Fornoielse tage disse Udsagn til Indtægt, som
et Vidnesbyrd om, at visse Læsere, paa hvem jeg
for Resten ikke har gjoit nogen sikker Regning, dog
have havt en Fornemmelse af det indre Væsen i
denne min Poesi.
Et af de interessanteste Skrifter om
Natur-Skildringens Betydning og Grændser er Schillers Af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
