Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Kom ind!« sagde den gamle Konge, da Johannes
bankede paa Døren. — Johannes lukkede op, og den gamle
Konge, i Slaabrok og broderede Tøfler, kom ham i Møde,
Guldkronen havde han paa Hovedet, Scepteret i den ene
Haand og Guldæblet i den anden. »Bi lidt!« sagde han og
fik Æblet op under Armen for at kunne række Johannes
Haanden. Men saa snart han fik at høre, det var en Frier,
begyndte han saaledes at græde, at baade Scepter og Æble
faldt paa Gulvet, og han maatte tørre Øjnene i sin Slaabrok.
Den stakkels gamle Konge!
»Lad være!« sagde han, »det gaar dig galt ligesom alle de
andre. Nu skal du bare se!« saa førte han Johannes ud i
Prinsessens Lysthave; der saa forskrækkeligt ud! Oppe i
hvert Træ hang tre, fire Kongesønner, der havde friet til
Prinsessen, men ikke kunnet gætte de Ting, hun havde sagt dem.
Hver Gang det blæste, ranglede alle Knoglerne, saa de smaa
Fugle bleve forskrækkede og turde aldrig komme ind i den
Have; alle Blomsterne vare bundne op med Menneskeben, og
i Urtepotterne stod Dødningehoveder og grinte. Det var
rigtignok en Have for en Prinsesse.
»Her kan du se!« sagde den gamle Konge, »det vil gaa
dig ligesom alle de andre, du her ser, lad derfor heller være!
Du gør mig virkelig ulykkelig, for jeg tager mig det saa nær!«
Johannes kyssede den gode, gamle Konge paa Haanden
og sagde, det gik nok godt, for han holdt saa meget af den
dejlige Prinsesse.
I det samme kom Prinsessen selv med alle sine Damer
ridende ind i Slotsgaarden, de gik derfor ud til hende og
sagde god Dag. Hun var rigtignok dejlig, rakte Johannes
Haanden, og han holdt endnu meget mere af hende end før,
hun kunde bestemt ikke være en slem, ond Heks, som alle
Folk sagde om hende. De gik op i Salen, og de smaa Pager
præsenterede Syltetøj og Pebernødder for dem, men den gamle
Konge var saa bedrøvet, han kunde slet ikke spise noget, og
Pebernødderne vare ham ogsaa for haarde.
Det blev nu bestemt, at Johannes skulde komme igen
op paa Slottet næste Morgen, da vilde Dommerne og hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
