Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nælden; den var som en brændende Ild, Elisa vaagnede derved.
Det var lys Dag, og tæt ved, hvor hun havde sovet, laa en
Nælde som den, hun havde set i Drømme. Da faldt hun paa
sine Knæ, takkede Vor Herre og gik ud af Hulen for at
begynde paa sit Arbejde.
Med de fine Hænder greb hun ned i de hæslige Nælder,
de vare som Ild; store Vabler brændte de paa hendes
Hænder og Arme, men gerne vilde hun lide det, kunde hun frelse
de kære Brødre. Hun brød hver Nælde med sine nøgne Fødder
og snoede den grønne Hør.
Da Solen var nede, kom Brødrene, og de bleve
forskrækkede ved at finde hende saa tavs; de troede, at det var en
ny Trolddom af den onde Stedmoder; men da de saa hendes
Hænder, begreb de, hvad hun gjorde for deres Skyld, og
den yngste Broder græd, og hvor hans Taarer faldt, der følte
hun ingen Smerter, der forsvandt de brændende Vabler.
Natten tilbragte hun med sit Arbejde, thi hun havde ingen
Ro, før hun havde frelst de kære Brødre; hele den følgende
Dag, medens Svanerne vare borte, sad hun i sin Ensomhed,
men aldrig var Tiden fløjet saa hurtig. En Panserskjorte var
alt færdig, nu begyndte hun paa den næste.
Da klang Jagthorn mellem Bjergene; hun blev ganske
angest; Lyden kom nærmere; hun hørte Hunde gø;
forskrækket søgte hun ind i Hulen, bandt Nælderne, hun havde samlet
og heglet, i et Bundt og satte sig derpaa.
I det samme kom en stor Hund springende frem fra
Krattet, og straks efter een, og endnu een; de gøede højt, løb
tilbage og kom frem igen. Det varede ikke mange Minutter,
saa stod alle Jægerne uden for Hulen, og den smukkeste
iblandt dem var Landets Konge, han traadte hen til Elisa,
aldrig havde han set en skønnere Pige.
»Hvor er du kommen her, du dejlige Barn!« sagde han.
Elisa rystede med Hovedet, hun turde jo ikke tale, det
gjaldt hendes Brødres Frelse og Liv; og hun skjulte sine
Hænder under Forklædet, at Kongen ikke skulde se, hvad
hun maatte lide.
»Følg med mig!« sagde lian, »her maa du ikke blive!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
