Sorry, no PDF download. - full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Hjemad.
Af C. Ho strup.
JJe korte ben kan til hjemmet ei række,
men hestens er lange nok for dem begge ;
den bærer, om det saa var hundrede mile.
den byder en sadel med deilig hvile,
dens hals han slaar sine arme omkring
og tænker saa trøstig — paa slet ingen ting.
Og faderen med sin gut paa sin ryg
føler sig dobbelt sterk og tryg ;
det er, som det gyder fred i hans sind,
nåar han merker den Ulle haand mod sin kind;
thi saadan at følges i stort og smaat,
det er det, der gjør menneskelivet godt,
og det er dets lykke, som det er dets ære,
at bære villig — og lade sig bære.
«Han hørte naturligvis, hvor uartig
du var, og derfor er han reist sin vei,»
sagde jeg.
Det tog paa at rykke hende i kinder
og om mund; saa kastede hun sig næse
grus ned og storhulkede slig, at hele hendes
krop rystede.
Barnet rent skræmte mig ved dette
voldsomme udbrud, og jeg greb da til at
trøste hende med, at alt det, som jeg
havde fortalt om prins Pip-pip, bare
var et eventyr, — der var ikke et sandt
ord i det hele!
Men jamænd fik jeg det bryderi kon
tant betalt!
Hun sprat op fra gulvet, fløi lige i
mig, spændte mig paa læggene, klorede
og bed. «Du lyver! — Jeg vil det ikke!
Du lyver! du lyver!» hylte hun.
Det kostede mig adskillig møie at faa
hende roligere ved forsikringen om, at
bare hun nu var snild, saa kom nok Pip-pip
tilbage, — bare hun nu var stille og snild,
saa hun ikke paany skræmte ham væk!
Men det ved jeg, at jeg siden med
en ganske anden omhyggelighed har veiet
og vraget, nåar det gjaldt at fortelle for
børn.
Lille Hildegun stod siden saa mangen
en gang ved det aabne vindu og stirrede
drømmende ud ; — efter prins Pip-pip ? —
Jeg formoder det, men skal ikke kunne
sige det for vist; hun holdt i saa henseende
sine tanker for sig selv.
Med Hilderid — der bar en ulægelig
næseskavank til minde om sin forlovelse
og dens bratte afslutning nedover trapperne
— blev hun igjen saa nogenlunde forsonet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
