Julegodter for Børn / 24 (1892) - Tema: Christmas, Children's books Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjemad. Af C. Hostrup. * De korte ben kan til hjemmet ei række, men hestens er lange nok for dem begge ; den bærer, om det saa var hundrede mile. den byder en sadel med deilig hvile, dens hals han slaar sine arme omkring og tænker saa trøstig — paa slet ingen ting. Og faderen med sin gut paa sin ryg føler sig dobbelt sterk og tryg; det er, som det gyder fred i hans sind, naar han merker den lille haand mod sin kind; thi saadan at følges i stort og smaat, det er det, der gjør menneskelivet godt, og det er dets lykke, som det er dets ære, at bære villig — og lade sig bære. * «Han hørte naturligvis, hvor uartig du var, og derfor er han reist sin vei,» sagde jeg. Det tog paa at rykke hende i kinder og om mund; saa kastede hun sig næse grus ned og storhulkede slig, at hele hendes krop rystede. Barnet rent skræmte mig ved dette voldsomme udbrud, og jeg greb da til at trøste hende med, at alt det, som jeg havde fortalt om prins Pip-pip, bare var et eventyr, — der var ikke et sandt ord i det hele! Men jamænd fik jeg det bryderi kontant betalt! Hun sprat op fra gulvet, fløi lige i mig, spændte mig paa læggene, klorede og bed. «Du lyver! — Jeg vil det ikke! Du lyver! du lyver!» hylte hun. Det kostede mig adskillig møie at faa hende roligere ved forsikringen om, at bare hun nu var snild, saa kom nok Pip-pip tilbage, — bare hun nu var stille og snild, saa hun ikke paany skræmte ham væk! Men det ved jeg, at jeg siden med en ganske anden omhyggelighed har veiet og vraget, naar det gjaldt at fortælle for børn. Lille Hildegun stod siden saa mangen en gang ved det aabne vindu og stirrede drømmende ud; — efter prins Pip-pip? — Jeg formoder det, men skal ikke kunne sige det for vist; hun holdt i saa henseende sine tanker for sig selv. Med Hilderid — der bar en ulægelig næseskavank til minde om sin forlovelse og dens bratte afslutning nedover trapperne — blev hun igjen saa nogenlunde forsonet. << prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >> Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/julegodter/0028.html