- Project Runeberg -  Julegodter for Børn / 2den portion /
42

(1892) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

foræringer, i papir indviklede pakker o. l. en
anden plads. Jeg gaar endvidere ud fra, at
juletræet er et. stort, velvokset og fyldigt
grantræ, der naar fra gulvet til loftet (paa grund
af granens sjeldne forekomst, i det vestlige
Norge benyttes dersteds, f. eks. i Bergen, jevnlig
furutræer; de tager sig ikke godt ud, og man
vil med dem trods al umage neppe kunne
opnaa noget for øiet fuldtud tilfredsstillende
resultat).

Idet jeg nu gaar over til at skildre
fremstillingen af de forskjellige gjenstande for
senere at omtale deres anbringelse paa
juletræet, begynder jeg med topfiguren.

1. Stjerne til toppen. Af samtlige
prydelser for toppen finder jeg ingen saa net
som den store, tolvstraalede stjerne, hvis
fremstilling her skal beskrives; dels er den i
og for sig særdeles smuk, dels taaler den at
betragtes fra alle sider. Man har ganske vist
i handelen nisser og juleengle, der har baade
for- og bagside; de er jo imidlertid flade og
tager sig derfor ikke saa godt ud. Det samme
gjælder om en flad seks- eller ottearmet
guldstjerne.

Paa middeltykt, stivt og godt kartonpapir
gjengives tegningen fig. 1. Dette sker simplest
ved at lægge figuren paa kartonen og at
gjennemstikke alle hjørner med en naal, hvorefter
linjerne optrækkes med blyant og lineal. Hele
figuren udklippes derpaa nøiagtig efter de
yderste omrids. Dernæst gaar man samtlige
linjer efter med spidsen af en skarp
pennekniv (naturligvis med benyttelse af lineal),
saaledes at kartonen gjennemskjæres omtrent
til sin halve tykkelse og let kan ombrækkes
efter disse linjer. Efterat ombrækningen er
foretaget, saa at hver linje danner en lige og
skarp kant, skal man forbinde de 12 femkanter
til et regelmæssigt legeme (dodekaeder), der
skal danne kjernen af vor stjerne. Alle de
med X betegnede stykker tjener til at samle
dodekaedret og bestryges med fiskelim. Da
det imidlertid er vanskeligt at forbinde alle
femkanterne paa én gang, bør man helst nøies
med først at tilveiebringe nogle faa af
forbindelserne, hvorefter man omvikler den færdige
del med sytraad og venter, indtil limet er
tørret (tørringen kan fremskyndes ved at lægge
arbeidet paa en kakkelovn). Traaden tages
da bort, og nogle af de resterende forbindelser
tilveiebringes, hvorefter disse atter foreløbig
styrkes med sytraad. Dermed vedbliver man,
indtil dodekaedret er færdigt (den yderste
femkant [fig. 1], der er uden de med X betegnede
stykker, bør helst være den sidste, der
forfærdiges). Dodekaedret maa da være
fuldstændig regelmæssigt og med skarpe kanter,
hvorfor det er nødvendigt, at tegningen og
senere sammenføiningen udføres med stor
omhu.

Dette dodekaeder bliver senere ikke synligt,
da det kun tjener som kjerne for 12 i alle
retninger udgaaende straaler. Af karton
udklippes fig. 2 tolv gange, og alle linjer gaaes
efter med en knivspids. Alle kanterne
ombrækkes, saa at hvert af de tolv stykker danner
en femsidet pyramide, der samles ved hjælp
af det lange, med XXX betegnede stykke
og omvikles med traad, indtil limet er tørret
(man maa passe, at pyramidens spids bliver
nøiagtig og smuk).

Hver af de tolv pyramider beklæbes nu
med guldpapir (ved hjælp af klister, gummi
eller en tynd limopløsning) og befæstes derpaa
lodret, til en af dodekaedrets femkantede
sideflader. Man kan kun anbringe en pyramide
ad gangen og maa vente, indtil den sidder
ganske fast; det er hensigtsmæssigt, under
tørringen at støtte det hele ved hjælp af bøger
eller lignende.

Den færdige stjerne anbringes senere paa
toppen af juletræet ved hjælp af en tyk
jerntraad, der stikkes op i dodekaedret og
fastbindes til træet.

2. Liljer. Fig. 3 udklippes af hvidt
skrivpapir og samles kræmmerhusagtig, idet stykket
X bestryges med fiskelim. Med eggen af en
kniv stryger man de seks flige paa deres
udvendige side, saa at de bøier sig udad og
noget nedad. Som stilk tager man en ikke
for tynd, 25—30 cm. lang messingtraad, hvis
øverste del tillige skal tjene som støvvei. Paa
den øverste ende anbringes en liden lakknop,
og G—7 cm. nedenfor befæstes med lak 6
ligesaa lange støvdragere. Disse faaes ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:09:03 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/julegodter/2/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free