Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
jeg i samme Nu give Afkald paa ham, eller
jeg maatte forlade mit Hjem og flygte —
hvorhen? Det første kan jeg ikke, og det
andet vover jeg ikke. Ja, om han sagde:
»Kom til mig!« Men nej, nej, det gør han
ikke, og jeg vil end ikke forlange det Offer
af ham. Saa er der altsaa ingen anden
Redning: Jeg maa lyve, lyve atter og atter,
snige mig til min Lykke, luske mig hjem fra
den med Dødsens Angst i mit Hjærte, altid
forberedt paa at blive modtaget med den
dræbende Dom: Du er opdaget.
Jeg lyver, saa Blodet er færdigt at springe
mig ud af Neglene af Skam. Jeg lyver
sindssvagt, for jeg kan ikke finde fornuftige og
rimelige Paaskud til, at jeg nu stadigt er
ude. Jeg fatter blot ikke, at Moder endnu
intet har mærket.
Det mest oprørende er at skulle skjule
min Kjærlighed til ham under Venskab til
Christiane. At skulle fornægte ham, som er
min Stolthed, og sværge til hende! At være
nødt til at gøre mig behagelig for Christiane
for at sikre mig hendes Hjælp. Allerede nu
har hun, i Følelsen af sin Uundværlighed,
antaget en næsten fræk Tone og et paatrængende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
