Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jeg har ikke misforstaaet Dem, sagde han
lavt og tydeligt; det er alt, hvad jeg kan svare
Dem.
Hertugens Ansigt blev askegraat, han för op
af sin Stol og greb fat i Bordkanten, som for
ikke at falde.
— Det er altsaa sandt, hviskede han med
sammenbidte Tænder og krammede allerede Handsken
i sin høire Haand.
Men som han stod og saa ind i Clarks blege,
stenhaarde Ansigt, sluknede Vreden lidt efter lidt;
og da han vendte sig mod sine Venner, var der
kun en uendelig Sørgmodighed at læse i det gamle
Ansigt.
Han tog sin Hat og sagde med en underlig
sprukken Stemme:
— I saa Fald, mine Herrer, har vi foreløbig
ikke mere her at gjøre, — og derpaa til Clark: Mine
Venner vil være hos Dem i Løbet af Formiddagen.
Han bukkede let og gik, fulgt af de andre.
Clark blev staaende ved Vinduet og se efter
dem, medens de steg tilvogns, og da de var kjørt,
gik han nedenunder, hvor Doktoren og Avril sad
alene i Cafeén og talte sammen; da han kom ind,
tiede de imidlertid stille, og Doktoren samlede
Kortene, som laa i en Haug mellem dem og
begyndte at blande.
— Nu, Monsieur Clark, det kan man kalde
en Visit — hvad!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
