Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Noget ganske andet, end den i Virkeligheden er, til
Er. en liden tyk Gjentunge, som stopper Strsmfter,
for en Gudinde. Dog bliv kun ved, kjoere Pudel, med
din Fortoelling om de to Venner Formosus og Walther."
„Walther," fortsatte Ponto, „faldt Formosus om
Halsen og sagde under en Strsm af Taarer : „Du
bersver mig al den Gleede, jeg har i Livet; men at du
er Manden, at du bliver lykkelig, det er dog en Trsst;
lev vel, min Kjcere. lev vel for evigt!" Derpaa
lsb Wather ud i Skoven, hvor den var paa det tyk
keste, og vilde skyde sig. Det blev dog ikke Noget af,
da han i sin Fortvivlelse havde glemt at lade Pisto
len; han lod sig derfor nsie med nogle stoerke Udbrud
af Vanvid, som hver Dag -regelmcrssigt repeteredes.
En Dag traadte Formosus, som han i flere Uger ikke
havde feet Noget til, ganske uforventct ind til ham,
netop da han laa paa Knce foran Ulrikkes Pastel-
Portratt, som hang paa Vcrggen under Glas og Ramme,
og lamenterte noget grcrsseligt. „Nei," raabte For
mosus, idet han trykkede Walther til sit Bryst, „jeg er
ikke istand til at udholde din Smerte og Fortvivlelse,
dig offrer seg gjerne min Lykke. Jeg har frasagt
mig Ulrikke, jeg har snuet den gamle Fader overtalt
dertil, og han er villig til at antage dig som Sviger
son! Ulrikke elsker dig, maaske uden selv at vide
det. Du har kun at tale, jeg reiser’ lev vel!"
Han vilde afsted. Walther holdt ham fast. Denne
fyntes at drsmme; han vilde Intet tro, fsrend For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
