Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Læremaanederne. Skjæbnens lunefulde Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Snarer og Rcrvesaxe, hvori vi skulde lade os og ak!
desvcrrre virkelig lod os fange! Selv Muzius, min
trofaste, elskede Ven, faldt i Ulykken, d. v. f. i en
Rcrvesar, som paa en gyselig Maaoe ssnderknuste hans
hsire Bagpote!
Saa blev der altsaa en Enoe paa vort glade
Samliv, og jeg venole sorgmodig tilbage under min
Herres Kakkelovn, begrædende i dybeste Ensomhed den
Skjcebne, som havde rammet mine ulykkelige Vrsdre.
En Dag traadte Herr Lolhario, Professor i Msthe
tit, ind i Mesterens Kammer, og i Hcelene paa ham
sprang Ponto.
Jeg formuar ikke at beskrive hvilten übehagelig,
uhyggelig Fornemmelse Synet af Ponto fremkaldte
hos mig! Om han nu strengt taget hverken var
Gaardshund eller Spits. saa hsrte han dog utvivl
somt til den Slcegt, hvis onde, fiendtlige Stemning
saa voldsomt havde forstyrret mit Liv i det lystige
Kllttebursch-Samfund; og han var nug allerede derfor Nl
Trods for det Venskab, han tidligere havde vist mig,
et hsist mtstcrnteligt Subjekt. I Pontos Blik, i hele
hans Vcesen saagar syntes der at ligge Noget over
modigt, bespottende, og jeg blev derfor enig med mig
selv om ikte at tale til ham. Sagte, fagte listede
jeg mig bort fra min Pude og hoppede med et eneste
Scet midt ind i Kakkelovnen, hvis Dsr stod paa vidt
Gab, og som jeg strar lukteve efter mig.
Herr Lothario og min Mester talte nu meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
