- Project Runeberg -  Kater Murrs Reflexioner og Livsanskuelser /
222

(1870) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: John Hazeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222
fik dinere i Fred. Jeg spiste med en saadan Anstand,
en saadan magelss Renlighed, at ikke den allermindste
Fedtflek var at opdage paa det bonede Gulv, Hvor
stor maatte derfor ikke min Forskrækkelse vcrre, da
Skaalen, ncesten fsr jeg var kommen den noer, sprang
i hundrede Stykker, og den kraftige Kjsdsuppe strsm
mede over det smukke Gulv. Harmfuld foer Pro
fessoren med krcrnkende Skjeldsord lss paa mig, og
om end Professorindcn lod som om hun vilde und
skylde mig, kunde man dog lcese den bittre Fortry
delse i hendes blege Ansigt. Hun mente, at om de
stygge Flekter just ilke lode sig borttage, saa kunde man
dog afhsvle Stedet eller indlcrgge el nyt Felt. Pro
sessoren noerede den stsrste Assky for slige Reparationer,
nu saa han alt i Tankerne sin Slue bragt Hulter
til Bulter. Saalcdes var det Professorindens vel
mente Undskyldninger, som fsrst rigtig lod ham fsle
min formentlige Übehændighed og skaffede mig ved Siden
af Skjeldsord et Par dygtige Vrcfigener. I den
fulde Bevidsthed om, at jeg var uskyldig, stod jeg der
og vidste hverken hvad jeg skulde toenke eller sige.
Fsrst efter at dette havde gjentaget sig en to—tre
Gange, fik jeg linene op. Man havde ladet mig
faa lutter sprukne Tallerkener, som ved den mindste
Bersrelse maatte gaa istykker. Jeg turde ikke loengere
vise mig i Stuen; min Mad fik jeg hos Kokkepigen,
men saa ussel og kraftlss var den, at jeg, dreven
dertil af den nagende Hunger, blev nsdt til at snappe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/katermurrs/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free