Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
maa vel hidrsre fra en anden Grund. Nogen stor
Digter eller Philosoph lunde det ikke vcrre, var han
ei sin cmndelige Overlegenhed bevidst; men ligesaa
lidet kunde han besidde den for ethvert aandrigt Menneske
seeregne Sensibilitet, var det ham ikke indlysende, at
ucevnte Overlegenhed allerede af den Grund ikke turde
anerkjendes, fordi den ophcrver den L’gevccgt, hvis
Kontinuitet den saakaldte fornemme Samfundsklasse
gjsr sig til Hovedformaal at bevare. Hver Siemme
tsr jo lun gribe ind, naar den bidrager til at frem
bringe en fuldklingcnde Akkord; men Digterens Tone
dissonerer; og om den under andre Omstcrndighcder
turde vcrre en nok saci god, er den dog i Oieblittct
en meget flet Tone, fordi den ilke harmonerer med
de svrige. Men saavel den gode Tone som den
gode Smag bestaar i den strenge Bortfjernelse af
Alt, som er upassende og ovcrflodigt. Og ect er
endvidere min Formening, at al den Uvillie og For
trydelse, der maa betragtes ligesom en Affedning af
Bevidstheden om sin egen Overlegenhed og sin utidige
Optrceden, hindrer den i den fociale Vevdcn uer
farne Digter eller Philosoph fra at tunne opsatte alle
Sclskabs-Phcrnomener som et Helt og at kunne have
sig derover. Det er übetinget nsdvendigt, at hau i
det Oicblik ikke anslaar siu acmdelige Overlegenhed
for hsit; og vogter han sig kun for at gjsre dette,
saa vil han heller ikke anslna for hsit den facckaldte
hsiere selskabelige Kullur ,hvis Opgave kun gaar ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
