Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
kunde jeg faldt ned og tilbedt solen, idet den løftet sig lang
somt og i en taakebanke over horisonten. Jeg saa mig om
kring- vi hadde noget som lignet land langt agterut for os, og
land var det ogsaa, — nemlig Isle of Wight! Ogsaa vinden
hadde kantret med den kommende regn, hvorved jeg seiv sam
tidig var bragt til at ændre baatens kurs. Saaledes at denne
nu i løpet av de sidste fire timer hadde ligget ret for franske
kysten.
Ja, jeg følte mig næsten lykkelig nu ved dagens gjenkomst,
saa gjennemfrossen og sliten jeg sat der, uttrættet av stadig
at maatte holde paa styrelinerne, som tjente for rorkult. Jeg
kastet et blik paa min kvindelige medpassager i bunden av
baaten. Hun sov som en gris med hodet op imot en kurv
med knuste kridtpiper, mens vandet dryppet og silret fra
hendes kappe. Denne hang ovenikjøpet med sine hake
baand ned i vandet, som skyllet hit og dit i bunden av baaten,
mens denne seiv fremdeles stampet og hugget og kastet sig i
sjøgangen. Haaret var faldt hende ned over ansigtet, saa det
næsten skjulte dette for mig, og saa stille laa hun der, at jeg
først et øieblik trodde, hun var krepert for mig i løpet av
natten.
Efter atter at ha stillet min hunger begyndte jeg nøiere at
undersøke horisonten i alle retninger, om der skulde være
nogen seiler isigte, men alt mine øiner kunde opdage, var en
skraalende havmaase nu og da. Jeg forsøkte paa at faa min
ledsagerske vækket ved at sparke til hende med foten, men
det eneste jeg hermed opnaadde var, at hun snudde sig paa
ryggen. Herved gled haaret ned fra hendes ansigt, og det
viste sig nu, at hun baade var meget vakker og meget ung,
tydeligvis ikke over de nitten-tyve efter figuren at dømme, som
var smekker og fint formet iet og alt.
For en ynk, tænkte jeg ved mig seiv, at saa nydelig et
ungt fruentimmer som hende der, — den fæle, uordentlige
tilstand tiltrods, hvori hendes hele antræk og ydre person i
øieblikket befandt sig, gjorde hun nemlig fremdeles indtryk
herav! — at hun skal ha gjort sig til dyr ved at beruse sig
slik. Saa rettet jeg min opmerksomhet paa brændevinsblæren,
som endnu var halvfuld. Jeg grep den i hensigt at la den
gaa overbord, men stanset paa halvveien ved erindringen om, at
det dog antageligvis hadde været den, som hadde frelst mit
liv i løpet av natten, og at jeg kanhænde fremdeles kunde.
faa bruk for den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
