- Project Runeberg -  Percival Keene /
106

(1911) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Holger Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

106
visshet for av folkenes passiar nedenunder tidligere, fordi de
nævnte fartøiet ved sit navn, Stella.
Det lot saaledes til, at det — os uavvitende — hadde skiftet
herre. Besætningen bestod hovedsagelig av spansknegere nu,
mens nogen av dem talte engelsk og nogen faa ord spansk. Om
disse sidste antok jeg, at de maatte være amerikanske eller en
gelske rømlingen Men kapteinen seiv? Hans engelsk var saa
korrekt som mit eget, men dernæst talte han ogsaa flytende spansk,
idet jeg nemlig nede fra kahytten hadde hørt ham utstede ordrer
paa dette sprog. Hellerikke hadde han braknæse som negrer
flest. Hadde han været en hvit, som vi andre, skulde hans
ansigtstræk virket fuldstændig regelmæssige, det vilde uttryk
tiltrods, som iblandt kom frem i dem og var gruopvækkende at
se paa.
Godt, tænkte jeg ved mig seiv, slipper jeg bare helskindet
fra denne historie, skal jeg nok ogsaa trænge bedre tilbunds i
den! Og ønsket mig idetsamme med et suk tilbake paa Cal
liopes skansedæk, ja, seiv om det skulde være i Tommy Dotts
klær, med lommerne struttende av mr. Culpeppers rosiner, og
med et ansigtsuttryk midt imellem et æsels og en fakket for
bryders.
Jeg kunde vel ha opholdt mig i kahytten en halv times tid,
da kapteinen traadte ind.
~Naa," sa han, „jeg antar, du likesaa gjerne vilde se djæve
len som mig? Ikke sandt, gut?"
„Aldeles ikke!" lo jeg, for jeg hadde nu vundet min hele
selvtillid tilbake. ~Det var jo De seiv, som holdt paa at ville
sende mig den Onde ivold, saa jeg bare kan forsikre Dem om,
hvor jeg føler mig glad over istedet fremdeles at faa bli hos
Dem."
~Du er av denslags gutter, jeg liker," smilte kapteinen. ~Hvor
jeg vilde ønske, du var sort; jeg avskyr din farve!"
~Om De saa ønsker, har jeg intet imot at sværte mit
ansigt," svarte jeg. ~Mig er det det samme, hvilken farve det
bærer."
«Hvor gammel er du?"
~Jeg fyldte femten for nogen maaneder siden."
~Og hvorlænge har du været tilsjøs?"
~Halvandet aar omtrent."
Derpaa gjorde han mig endnu en hel del spørsmaal. Om min
kaptein, om officerspersonalet ombord og om skibet seiv, som
jeg alle besvarte med størst mulig varsomhet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene11/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free