Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Ved vor ankomst til kaptein Delmars logi, hvor vi straks
blev vist ovenpaa og ind i hans dagligstue, fandt vi denne
tom. Faa minutter efter traadte imidlertid kapteinen ind til os,
og det slog mig straks, at han var flammende rød og ikke fri
for at ryste i knærne i gangen. Doktoren stirret i forbauselse
paa ham. Vi visste om ham, at feig var han fremforalt ikke,
og dog gav han indtryk av et menneske i sterk uro og be
kymring.
~Godt, De kom, doktor/’ sa han. ~De kan ikke tro, hvor
uvel jeg kjender mig! Kom og føl min puls, er De snil."
~De har kun altfor meget ret, sir," svarte doktoren efter at
ha tællet hans pulsslag. «Underlig nok har De faat et feber
anfald av aldeles samme slags som kaptein W’s."
~En tilfældighet som i dette tilfælde vil komme til at ta sig
for besynderlig ut, doktor," sa kapteinen. ~Stakkars kaptein
W.; han har da sandelig faat døie giftige bemerkninger nok for
sin sygdoms skyld? Og skulde det nu hænde saa galt, at for
anden gang en av os sjøofficerer saa sig nødsaget til at møte
med en lignende undskyldning som hans, kom vi dermed til at
staa i en fin belysning overfor rødkjolerne. Gjør nu bare,
hvad De kan for mig, doktor. Med den ting som avgjort paa
forhaand alt, at slaas, det vil jeg imorgen aften, om jeg saa
skal bæres til duellen."
~Der skal idetmindste bli gjort alt mulig for at sætte Dem
istand til det. sir," svarte doktoren. ~Jeg skulde tro, det ikke
vilde skade, om der øieblikkelig blev tat litt blod fra Dem.
Ikke umulig, at feberanfaldet dermed kunde gi sig."
Men desværre, kapteinens arm var endnu ikke forbundet
efter aareladningen, da han allerede begyndte at fantasere, og
vi var nødt til hurtigst mulig bare at faa ham iseng.
~Den due! kommer han aldrig til at utkjæmpe," lød dok
torens avgjørelse, da han atter traadte ut fra kapteinens sove
værelse. „ Feberen tar uavladelig til, og jeg er stygt bange for,
at dette er gulfeberen, og at han kanhænde aldrig reiser sig
fra sit leie mere."
B En fordømt historie," kastet overstyrmanden ind. „Aldeles
bandsat fordømt! To av vore fregatkapteiner utfordret, som
begge sender forfaldsundskyldning paa grund av sygdom. Hele
vor marine vil bli vanæret ved det! jeg vil seiv ta kampen
op med den rødkjolen der!"
~Hjælper til ingenting, mr. Smith," svarte doktoren, ~og
fremforalt hjælper det ikke vor kaptein, at han sender en av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
