Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Men han „Admiralen" var nok rik, ustyrtelig
rik og god for meget mere end begge Firmaerne
Hndresen og Karsten tilsammen. Ligningen viste
rene Tal, saa det var ialfald ingen Farce.
Faktum kunde de ikke overse. Det var ekkelt, men
det var sandt. Derfor var de nødt til at kalde
ham for Admiralen uten at smile. En fattig
Stymper vilde de selvfølgelig ha haanledd ut av Byen.
Naar Admiralen gik opover Storgaten, bred
og myndig, maatte selv Henr. B. Karsten vige
unna. Han vinket med Haanden og sa
„Morning". Paa samme Maate hilste han dem
allesammen med Undtagelse av Arne Færgemand,
som altid nød den Ære at „shake hands" med
ham.
Men Prinsessen svævet om som en liten væver
Sommerfugl. Gamle „Missa" passet paa hende
saa godt hun kunde og slap hende nødig ut av
Synskredsen. Men det var likesom Prinsessen
hadde Vinger! Det kunde hænde at hun blev
væk, pludselig forsvandt, og der stod Missa aldeles
modløs og fortvilet.
Men saa kom Prinsessen flagrende tilbake
smilende og bedaarende og faldt Missa om
Halsen og bad om Tilgivelse.
Admiralen brummet og lovet paa at han vilde
„sætte Haandjern paa Ungen", ifald hun ikke
holdt sig til Huset, men Ungen bare lo, satte sig
paa Admiralens Knæ og trak ham i de lange
hvite Whiskers, og da kunde det hænde at han
lukket Øinene og drømte–––––––— — drømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
