Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 15. Seigneur Keraban er mere egensindig end nogen Sinde før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
—- Rejs Dem! sagde hun.
— Ja, kjære Sarabul, svarede van Mitten og
sænkede Hovedet. Jeg er rede.
— Og folg os! tilsajede Yanar.
—— Ja, kjære Svoger, svarede van Mitten mat.
Jeg er rede til at solge Dem . . . hvorhen De vil-
———— Foreløbig til Konstantinopel. Der vil vi ind-
skibe os paa det sarste Skib, svarede Sarabul.
—— Hvorl)en?
— Til dinrdistani svarede Yanar.
— Til Knr . . .? . . . Brune, du tager med, ikke
sandt? . . . Man spiser godt der . . . det vil blive
en ren Fornajelsesrejse for dig.
Bruno nikkede blot bekræftende
Den ædle Sarabul og Seigneur Yanar bortsarte
saa den ulykkelige Hollcender trods hans Venners Forsøg
paa at holde ham tilbage. Den trofaste Tjener fulgte
sin Herre-, mumlende i Skjægget:
—- Har jeg ikke forudsagt ham det tit nok, at der
vilde hænde ham en Ulykke?
Van Mittens Venner, ja selv Keraban, stod som
tilintetgjorte. lynslagne ved denne Tingenes Vending.
— Nu er han gist, sagde Amasia.
— Ja. For vor Skyld, svarede Ahmet.
— Og denne Gang uopløseligt, tilsojede Nedjed.
—- Han har nu kun een Maade at redde sig paa
der nede i Kutdistan, sagde Keraban med dyb Alvor-
— Hvordan da, Onkel?
— Han maa ægte et Dusin as samme Slags som
Sarabul, saa de kan kives indbyrdes-
J samme Djeblik gik Døren op. og Selim kom til
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
