Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nei-dens Svaret ædle Digter!
Saa farvel for sidstegangl
Et Dit Eftermæle svigteh
Det fik Liv i Harpens Klang.
Og saalange Droslene Stemme
Har i Nattens Lande hjenmte,
Skal taknemcig Hjertet gjemme
Din Erindring og Din Sangl
M. winther.
On1 det tydske Theaters Allehaande.
Doerlat efter en Artitel i Baner-le- Allgemelne Theater-m-
tnng nnd llnkerhaltnngvdlatt Ro. 143 tso Nar-br. 1326),
i Tillaeggtks
Da Nogle maaskee staae i den Formening- at jeg i
min Afhandling om Vandroillen har bedcnit den mitde
dramatiske Literatur alt for strengt-, saa vil det ikke varte
uinteresiant at see, hvorvidt en tydsk Kritikers Dom-
som jeg dengang aldeles ikke kjendte, giver mig Ret
eller uret deri.
I. L. H.
Naar man betænker, at næsten overalt i Tydsk-
land det samme Pnblitnm skal smage og fole alt
muligt, baade hoit og lavt, hvad den dramatiste
Kunst, baade deri agte og den falske, frembringer,
og at det dcsforndcn skal fordoie det ndenlandsle,
saa kan tnan ikke fornndre sig over, at dets Smag
svæver nophvrlig frem og tilbage, og ikke indbefat-
ter nogen Eenhed eller Overeensstemmelse· Dette
bringer dit ligeledes Digterite i en stor Uvished,
og fører dett ene pact denne-, den anden paa hiin
Afrei. Digtarterne stille sig ikke fra hinanden, og
ligesaalidt adskille stg de afgjørende Stemmer for
dem. Det-for bliver intet tilstrækkelig nddanneti
siit Art; alting gaaer paa Ristcoz Vilkaarlighed og
Tilfælde virke mellem hinanden, saa at det bedre
Taleitt ofte afskrnlkcs ved Udfaldets Usikkerhed-
Over denne Gjenstand indeholde Morgetibladetv
Aphorismer fra Paris Yttringer-, som fortjene at
lægges paa Hjerte.
«De Franfle" —- hedder det heri —- ·"have
ikke ganske llret i at kalde vor Sliteplads barbarisk,
og rose sig selv af deres Regnsk, deres strenge Smag,
deres digteriske Kydfkhed, som de kalde det. De
drage i Sandhed en betydelig Fordeel af de Grænd-
ser-, som de her have fastsat, være sig nn ved Mis-
forstaaelse af de Gamle, eller vilkaarligen. .Gid
dog Slnepladsen var saa smal sont et Tong, for
at ingen Ubeheendig skulde vove sig op paa deni
staaer der i Wilhelm Meister. Dette Udtryk har
Gothe brugt med Hensyn paa Skuespiller-ne; mett
i Sandhed, man kan ogsaa anvende det paa
Digterne. Jiist fordi det franske Theater er et
stnalt Toiig, som Digteren fvrst maa lære at gaae
paa, jnst derfor ere paa dette Theater visse Ting,
sotn hos os ikke endda ere saa Held-ne, reent umu-
lige. En vis bred, over-flydende Pyt-ik, hvis Mod-
sætning er et Virvar af talløse Begivenheder og
haartrtikne Situationer; visse smaglose Viikkespring,
som forudsætte ett alt for stor Familiaritet med Pii-
bliknm3 et vist llbekjendtslab med de selskabelige
Hensytt3 visse slane og fortæl-stode Loier og hvid-a-
vende Platituder og stnpide eller ttforscammede Nai-
veteter vilde det franske Parterre paa ingen Maade
taale. Men allermindst vilde man her taale dette
Sammensnrinm af alle Digtarter, som hos os gi-
ver Anledning til en saa thaotifk Forvirring i Dig-
te- og Frenistillingsknnsi og i Pnbliknms Smag
og Omdomme, og sotn er Aarsag i at vore bedre
Digtere og Tilsktiere stedse meer og meer tage Af-
sked med Theatret, og at dette iler sit totale For-
fald iinode, og opløser sig i Opera, Dands og —
da det selv her forlader det Heiere — i Qienlhst og
Ørefr1)d. Her-ned har jeg ikke istnde at ville for-
kjcettre det Romantiske og det Httmeristis1e. Hvad
jeg mener, er de hervceretide’«) Theatres strenge
Adskillelse. Ethvert af dem har stn faste Stok af
Piibliknnt7 man gjensinder pait visse Pladfer be-
standig de samme Mennesker; disse have en bestemt
Forkjærlighed for den Digtart, som horer til deres
Theater; denne Forkjærlighed er ikke andet end An-
lægget til en Dont over denne Digtart; og dette
Anlæg have de ved fortsatte Besog paa deres Ynd-
lingstheater saaledes uddannet, at de nn have en
virkelig og besteiiit Dotn over denne Art af Stue-
spil og deres Udserelse. Om nu denne Dom er
den absolut rigtige, derpaa kommer det ikke an;
nok, at deit er en fast bestemt, frenlgaaet af en
fælleds og flittig Anskuelse og af bestemte Prineiper;
og derved nndgaaes enhver Forvirring, ethvert
Anarchie. Deniie faste Stok i ethvert, endogsaa
det mindste Theater, er opdragen af sine Forgjætt-
gere, ligesom den selv opdraget sine Efterfølgere.
Fra denne har der stedse meddeelt sig, og meddeler
der sig endnn bestandig en yderst levende Knnstim
stinkt (om jeg saa tør sige) til det store Publiknms
Masse; og saaledes har der i ethvert as de for-
1is) Matt erindre, at disse Bemærkninger ere skretnie l Pa-
ris. Overf. Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
