Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men naar hans Begeistring var stegen til det hvir-
ste Punkt, saa flygtede han bort fra Menneskes-skim-
len, og sagte Eensomheden, for at for-dybe sig
ganske efter Ønske i sine nudtalelige Drømme og
Synet-. Meer end eengang herovre det ham at
blive siddende fra Morgen til Aften ved et Vindue,
hvorfra haii saae Havet og Londons Bi), og det
ndeu at fole mindste Lyst til at reise sig. ’«Det fo-
rekom mig da" —- siger han — "som om jeg havde
et Billed as llniverset for mig. Staden London
forestillede Jordetr med dens Sorger og Gravsleder,
men jeg saae deri kun langt borte, og som en Er-
indring. Oceancts evige Ro afspeilede min egen
sjælelige Tilstand. Jeg stod hoit over Livets Tum-
mel; Forvirriiig, Bekymring, 2Engstelse, de hem-
melige Byrder som nndertrytte Hjertet, alt var
forsvundetz det forekom mig som en Helligafteii for
hele Skabningen, som en Hviledag for alle Men-
neskehedens Elendigheder. Det jordiske Livs Glad-
der og Forhaabninger vare forsonede med Graveti,
og min aandelige Bevægelse foregik uden Anstræn-
gelse, uden Trnthed, ligesom Stjernernes paa Him-
len. Og med alt dette en dyb Ro, som ilke frem-
kom af en lloirksomhedstilstand, men syntes at vare
Resultater af uendelige Kræfters Modsætning; det
var paa eengang en Virksomhed uden Grændse og
en uendelig Hvile."
J en Tid af otte Aar, nemlig fra 1804 til
1812« brugte Forf. sit Opium med Maadehold, og
hans Helbred leed paa ingen Maade derunder.
Mere fra nu af forandres Scenen, og hans Lidel-
ser tage deres Begyndelse.
Til Herr Poloniue.
Ziodenhavii den 24 samtar 1827-
Hoistasredel
Deres Skrivelse af tvds dennes, indrykket i Nr. c-
af dette Blad, behovede jeg vel, med Hensijit
paa Pnblikum, ikke at tage mig nær-, ihvor nær-
gaaende den forresten monne være, ihvor ziirlige
end de Tillægsord ere, hvormed De har hen-ret min
ringe Person. Thi Pnblikum staaer nok allerede
(Tak være Deres omtalte Skrivelse) i den Forme-
ning, at hele Correspondancen om Dens, Deres
Frue, Deres Datter, min Fætter Lieutenanleii, og
mig selv, er en opspundeii Historie, saa usandsyn-
ligt forekommer det, at en Mand af det høiere Sel-
skab, en Mand som fører et stort Huus her i Byen,
og samler deri en Kreds af Mennesker, hvis Dan-
nelse af og til dog maatte resieetere en enkelt Straale
paa ham selv, at en saadan Mand — siger jeg —-
stnlde i Aaret 1827, efter at Knlturen dog er ble-
ven temmelig udbredt, efter alle de Forbedritiger,
som ere foretagne i Opdragelsesveesenet, efter at vi
i syv til otte Acir have havt indbyrdes Underviis-
ning, rc. 2e.; at —- siger jeg endelig —- en saadant
Mand til en saadan Tid skulde kunne skrive et saa-
dant Brev som det i Nr. 6 indrykkede, eller —-
hvis han virkelig havde skrevet det — faae Tilladelse
af sin Kone til at lade det trykke. At Deres Frtir
er, som De siger, en dydig Korte, er noget, som
ingen, ei engang De selv, veed bedre end jeg; og
det veed jeg ogsaa meget vel, at jeg aldrig bliver
værdig til at faae hendes Lige; jeg onsker overalt
ikke, at det i 2Egteskabet maa gaae mig efter For-
tjeneste, men efter Naade, og troer, at enhver-
som gjør storre Preteusioner, end disse, bliver en
maadelig 2Egtemand. Men ifald en Kones Dijd
bestaaer i at rette sig efter sin Mands Ønsker, saa
er det vist, at Dyden har sin Grændse, og at De-
res Frtie virkelig har over-traadt denne Grændse,
dersom hnn af Foielighed imod Dem har samtykket
i Deres Brevs Ossencliggjorelse. Men uagtet jeg
nu, som sagt, meer end Nogen, er overbeviist om
hendes Dyd, saa troer jeg dog ilte at denne staaer
i nogen Forbindelse entets med min Fatters Even-
tyr, eller- med Deres meget ærede Skrivelse, hvis
man ikke vil antage, at Vrede11, som jo ogsaa, i
det mindste hos ædle Gemytter, er en Dyd — fa-
eit indiguatjo ret-sum, hedder det blandt andet —
(lad Herr Candidat L., som læser Latiit med De-
res ældste Spii, oversatte Dem det) — at Breden
har opflammet Deres Ferie til ikke at gjore Brtig
af sin sædvanlige Antoritet» Men man siger ogsaa:
la colcske n’est borme Si rieu (det vil Jfr. T., sont
læser Fransk med deres Lydig, maaskee kunne sor-
klare Dem Meningen af); og saaledes troer jeg vir-
kelig, at Deres Frites Vrede, eller med andre Ord
hendes Dyd, har i dette Tilfælde mere skadet end
gavnet hende og Deiiiz med mindre hun skulde
spille saa fiint Spil, at hun, for at neddysse den
hele Historie, og berøve deri al Trovnrdighed, har
planmacssigen tilskyndet Dette til at lade Deres ma-
gelose Brev trykke —- et værdigt Appendir til Kei-
sers samtlige Skrifter. Men seer De, Høistærede-
just af denne Grund er det mig umuligt at tie;
thi hvor man spiller fiint Spil, der er jeg gjerne
med; og det vil ikke forandre Dem, at netop jeg,
hvem De jo har tharacteriseret soin en Spillefugl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
