Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mandagen den
12te Februar.
:-
Redigeret af J. L.- H·eiberg.
Udgiven af Ferdinattd Printzlart.
Elaraa 2kriktemaal.
ll.
Jeg vilde blot ønske at Du kunde see min Svo-
ger saadan sont han er, naar han ikke generer sig;
kun eet-i eneste Gang, thi han er altid eens, ja
hans Uforanderlighed er saa sior, at han omtrent
hver Dag siger de samme Titig, næsten med samme
Ord. Om Morgenen, indeit han gaaer til sine-
vist nok hverken vigtige eller vanskelige Forretnin-
ger, skal han være fuldkommen uomgjtrngelig, men
dertil har jeg lykkeligviis aldrig været Vidiie, da
vi her i Hilset have den gode Skik, at tilbringe
Morgentitnerne hver for sig. Om Middagen der-
imod, naar han kommer hjem, kaster han sig i
Sophaen, og opfylder det korte Mellemrum inden
vi gaae til Bords, med Suk og Klager over denne
Verdetis Byrder og Kjedsoinhed. Siger man for
Exempel til ham: «See hvor deiligt Solen skin-
ner!" eller: »’Seer De disse smukke Blomster?"
—- saa svarer han: «Hvad bryder jeg mig om So-
len? Hvad Glæde skal jeg have af det Græs?" —
Naar vi ere ene ved Middagsbordet, tager han li-
den eller ingen Deel i Samtalen. llndertiden for-
tæller han om eet eller andet Lystpartic i han-3 Be-
kjendtskab, og naar man da spvrger: ".Hvorsor tog
De ikke Deel deri?" — svarer han altid: lJo
vist, det er rigtig nok fdr en stakkels Mand som
mig, der har saadatt et Huus at holde vedlige og
saamange llnger paa Halseti. Nei, en Huiisfader
har ingen Glæde, men kun Sild og Slab heri
Verden." Der er sjeldent at Ilugnsta svarer noget
Ord paa hvad han siger-, men gjor hcm det, da er
det med en saadan Spndighed og Bitterhed, at
han med eet sorstnmmer i sine elegisie Digtninger-.
Ved Kasse-i falder haii sædvanlig i Samt, og hæn-
der det sig at han vaagner inden Kl. 7, da han
gaaer hent iKlnbben, saa udbryder han strax iKla-
ger over denne kjedsommelige tomme Verden. I
Begyndelsen af mit Ophold her kunde jeg ikke bare
mig for at foreslaae ham alleslags Tidssordriv. "Vil
De ikke læse i denne Bog?" — «Rei Takt Ro-
maner og Versl Gtid frie tnigl·’ — "De kunde
jo lase een eller anden videnskabelig Bog.«—-’Hvad
skulde det vare for een? Det er jo altsammen Hjer-
nespind. Jeg katt tilsorladelig ikke begribe, hvor
fornuftige Folk tan komme til at sætte saadant uri-
meligt Toi sammen og blive beromte derved, men
sotn sagt, det er en forkeert, sorbandet Verden vi
leve i. Hoettt der bare var vel ude af denl« —-
Er det ikke grasscligt at hore en ung og sund Mand
daglig holde saadanne Taler? I Klubben tilbringer
hent nn det meeste af Aftenen ved sit Spillepartie, der
er blevet ham ligesaa nødvendigt som Luften han ind-
aander, men Du tnaa derfor ikke troe, at hait er eti li-
denslabelig Spiller, nei aldeles ikke. Han har slet in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
