Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han i dette Fag ikke er nogen eompetent Dommer,
er nok indlysende. Men ogsaa hans evrige Fortje-
nester, som jeg forresten ingenlunde vil nægte, har
dog Tieck anslaaet meget for hvir, iseer hans Er-
win- som De ansee-er. Erwin er en høist maa-
delig Bog: thi fra Formetis Side er den en kjed-
sommelig, udtvoeret og ngratios Cfterlignitig af Pla-
tos Dialogerz og i Henseettde til Materien, er den
et Væv af dialektiske Traade, som ikke lede til no-
get Resultat. Men en Dialektik, som ikke hviler
paa Spernlationens Basis, kalder man Sophisie-
rie; og andet er heller ikke denne Bog. Den hand-
ler i to Bind om det Skjønne; men jeg gad nok
seet den, soin efter at have læst disse to Biiid, veed
meer oin det Skjoiine, end da han tog Bogen i 3.
Haandeit. Dette skal ikke være sagt, for at kaste
Foragt paa dette Skrift eller dets Forfatter. En
Mand, som med redelig Stræben kjæmper paa Re-
slerionens Bane, uden at have Genie til at arbeide
sig igjennem den, og naae det speculative Resul-
tat, er at beklage, men hans Stræben fortjener at
paaskjønnet-, endskjøndt man dog atter gaaer meget
for vidt, naar man, sotn Tieck, udraaber eii saa-
dan Bog for at indeholde Sand eden. Solger lod
sig forlede af den platoniske Metlgode. Platos Dicik
Loger synes nemlig ved første Øiekast ogsaa at inde-
holde en tom Sophistik, thi det speculative Resul-
tnt er sjelden udtrvkt deri med rene og tvdelige
Ord; men dette er kun tilsyneladende, thi det Spe-
cnlative er vel tilhyllet under Dialektikeiis Traade,
men mangler aldrig; det kan findes as enhver soin
forstaaer at søge det. Plato staaer sotn en Mester-
over dct Dialektiske, Solger er selv indhyllet deri,
og forvirret deraf, og veed hverken ud eller ind.
Med al Respekt for Tieck, (hveni desuden Solgers
elskværdige Personlighed har imponeret): i Philoso-
phieii er hans Antoritet saare ringe. Heller vil jeg
henvise til det, som vor Tids dybsindigste Tænker-,
Hegel, har sagt om Solgers forvirrede Ideer om
Jronie, fremsatte i Recensionen over A. W. Schle-
gels Vorlesnngen iil-der drantatiseheKutist. He-
gel omtaler Solger med Agtelse og Venskab (Grund-
linien der Philosophie des Kechts S. 150, i
Anmcerkningen), men viser tillige, hvor langt han
var fra deri speculative Klarhed. lldentoivl vilde
Hegel, som ikke er en lemfoxldig Dommer, have
bedvmt ham endnu strengere, dersom ikke ogsaa han
havde havt hans Personlighed i,kjtrr Erindring.
Aarsageli, hvorfor S . . . .. blot har nægtet s
Solgers Compctenre til at domme om Sproget i
Parthenais, nden at indlade sig paa at gjendrive
hans vvrige Meninger om dette Digt, kommer af-
deri simple Grund, at haii i disse for største Delen er I
enig med Solger. Jeg maa ved denne Leilighed
bemærke, at S , saavel soin alle andre, fraZ
hvem jeg ønsker Bidrag til mit Blad, ere Fald-3
so,m vel i en vis Betydning have »svoret til enl
s Søndag den as Februar
sem-;» men Skjoldet i denne Fane er ikke dette
eller hiint Navn; det er en Idee; thi det er dets
ikke om denne eller hiin Autoritet, men om Sand-
heden at gjem Kjobenhavnspostens Crclnsive sn-
nes derimod ikke at stride om andet end om er-
soner, hvoraf nogle kunne vente sig en Apotheose,
andre en evig Fordommelse. Men en saadan Kri-
-tik er i begge Tilfælde lige langt fra Sandheden.
Som en Mollehcst med tilbnndne Øine troer den
at vare gaaet eti lang Vei, medens den dog kun
har dreiet sig i sin snævre Kreds, og uden nogesix
sinde at naae sit Centrum. Jeg og mine Medars
beidere foretrække at see selv, og dømme selv, iste-
denfor at lade Andre see og dømme for os.
Redncteuren.
P- S- Om den i samme Rummet af Kjobenhavnsposien
bebudede Stereotypudgave as mine Skrifter, samt det
philosophiske Tidsskrist, har jeg selv ingen Kundskab.
Hvis alle Nnheder i dette Blad ere ligesaa paalide-
lige som denne, da kan det aldrig mangle Nohedss
artikieit paa Stof. Kun finder jeg, at man, med
Mulighedernev Rige aabent for sig, maa kunne gjore
denne Artikel endnu meget interessantere, end den
pleier at vare.
Theatret.
Nyheder.
Under 19de Januar er antaget: Murereno Bryllup,
Syugestykke, oveksat efter Sckibstz Original Le djntzott»
og tit Andet-to Musik, as Herr Skuespiller Overfkoti.
Herr Zlncko Aftenunderholdning skal vare bestemt til
den 25de Februar-. —- Madame Wekschallv kan med tem-
melig Sikkerhed siges at ville sinde Sted den did-eller uks
Marks. Ved denne sidste vil man blandt andet saae ak
bore for første Gang Onvertueen til Webers Oberon, for-
ssrevrn i denne Anledning.
Repertoirer af 16ds Februar-.
Recensenren og Dyret, og-
April-natrene.
Inra.
Maskeraden, vgr Toni.
Kevercapitairien, og: Reent-
senten og Dyret.
anleno Slot, og: Schweit-
zersamilien.
Erik Eiegod.
Mandag den 19
Tirodag den 20
Torsdag den 22
Fredag den 23
Laverdag den 24
—
s-
-
k-
Dette ilgeblad ndlornmer boer Mandatt og skee-an, og stivt-tages Subskribenterne for 1 Rbdlr. 2Mk. S. og,T. avartaliker, sorte
ndbetaleo mod en tevtt Qoitterisia, der ndstwdes i Slutningen af Qvartaler.
Frateaodelse fra Snbskriptianen meldte udgioereu «
Dage før det nu Qval-tale Begyndelse. Subskriotion niodtaaeo boo Ud ioeren , tvende ved Garnmelftrand No. M, anden sal-
Bidrag til sisdrnitelfe i Blodet bedet a everede paa samme Sted-
Trvkt hos Diretteur I. Hostrnp Schnltz,
Kongelig og Universitetet-Bogtrykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
