Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gamle Mands jom- de leie-, vel ikke engang han
selv. — Horatio sad lattge i Tanker, med eet ud-
brod han: "Dcrsom jeg turde, Frue Osrick, saa vilde
jeg gjerne foreslaae Dem rtt lille Handel. De har
ofte rost den Smaragd jeg bærer i denne Brystnaal.
Det kunde ret fornoie mig, dersom De vilde bytte
den med mig, mod det Par forgyldte Theekopper-
De eier as gammeldags Porcellain." —- «De spø-
ger«" raabte Angnsta: «De gamle Kopper mod saa-
dan en deilig Steenl" —- "Jeg vilde ikke engang
vove at fort-staae dette Bytte, svarede han, dersom
De ikke eiede mangen anden Erindring af Deres
Moder; thi det har jo fra hendes Barndom af vaer
ret hendes Mundkopper; og saae De ikke med hvil-
ken veemodig Henrnkkelse den gamle Bernard gjen-
kjendte og betragtede dem, da de forleden Dag,
handelsesviis stode paa Bordet?" —- Augnsta ind-
gik Handelen, og Hvratio tilfoicde: «Men endnu
een Godhed maa De vise mig: Beriiard boer jo
ganske nær ved Dern; De selv og Froketi Clara
maae imorgen tidlig bringe ham denne Gave som
en Foearitig fra dem begge, at den gamle Mand
maa begynde sit nye Aar med et kjært Minde om
sin trofaste Kjærlighed og stne Veninders Opman
somhed."
Det var en rarende Stene for mig,
meste Morgen udforte Horatio’s Ønske.
Vernards Forundring over vort Besøg, hans Hert-
da vi
eneste Prydelse var to Silhonetter as Dig og min
Moder, omgivne med smaa Krandse af Cvighedsr
blomster- —- alt dette bevægede mig dybt. Han
gjorde os selv opmærksomme paa disse Skygger af
vore egne Rarmeste, og udbrod i begeistrede Lov-
taler, hvori hati anvendte paa Eder begge et Vers
af en ældgammel Vise, og sagde din ntin Moder
(men det kan ikke gives Uden paa Fransk): siElle
nvoit coioke lee betroede-« rlmI et ,-eI«F-ret« Partier-ege,
et vores tante aroit toirt Reol-tit qni th laa-eller
corr!rt!ige, et toutes sleer elles etoieul omi-ride
(-’o«ti, eies zsrriceo Ze neoclsze." «) Angusta lov,
O) Det er denne Vise, soiii Herr mrofesior Rnljbek bar anført i
stir tlndcriegetse onr Bandeoitlen tikqsc Aftenlslad for forr. A.
Nr. 8), idet var-, rkrer den franske Eucnelovedie, siger-, "at
Paudevitlen ikke altid overlader sig tit en gagtcude Oldsde»» men
trak undertiden ligesaa-tagen Zii:il,led, sont en Om Sang-» Til
Beviis anfnreis netop den omtalte Bisc« sont btrv rnrget sun-
gen ved Ludvig dtli tavs Hos, og "settt illnncrevn» — hedder
det —- "luude vedtiendt sig at bnve der-ret Forfatter aj.– Deri
lyder ikke ganske sont Vers-ned titerer deil, men saaledes:
sl j·tsvols in vanviter
in tit brkiler coulnngo«
Deri gamle ·
kase over vor Foræring, hans simple Bolig, hvis s· ger Vægt undtagen ved deri Userskanunenhed
da vi kom udenfor, og kaldte mig Landsbysrekes
velt, thi det var gaaet mig soiii paa Komedient at
Taarerne vare komne mig i Øinene over Ting, som
ikke i sig selv syntes rare-ude.
—«————
Theatret.
Baggesiirs Mindefest.
Til denne Forestillitig vare, som bekjendt, Eric(
Eiegod og den dramatiske Epilog, Baggesens
Minde- bestemte-. Men allerede nogle Dage ifor-
veieti horte man rpgtes, at lHerr Prosessor Geh-
lenschlager havde digtet en Epilog til Festens For-
stjonnelse, og at den dramatiske Epilog derfor
var bestemt til at fremstilles sotn Pkolog. Denne
Nnhed var nveutet, og vakte almindelig Opsigt;
de Fleste meente, at det var ’«eir vanskelig Opgave"
for Oehlenfchlriger at skrive noget til Baggesens
Fest; og ihvad for Forestillinger man forresten gjorde
stg derom, saa vaise dog næsten alle enige i deres-’
Fornndring derover- Man sandt det incrrkeligt, at
paa samme Tid som en i det mindste tilsyneladeiide
Mængde anonnme og pfendonhme Skriblere (jeg
siger tilsyneladende, thi maaskee ere de alle kun,
eeit Persoit), der ikke vidste at give deres Menin-
at
regne sig til Oehlensrhltigers Tilhængere, syldre os-
fentlige Blade med egne og laante, i begge Tilfælde
lige dumme, Angreb paa Baggeseu, ja endog i de-
res latterlige Pretension paa at kjende Publikntno
Stemning og ndove Indflydelse paa deri ossenclige
Mening, forudsagde Piberlies lklnkosnst til Baggr-
sens Fest, og protesterede mod den nationale Fo-
lelse — at paa samme Tid, siger jeg, som disse
Optoier sandt Sted, Oehlensrhlager, hvis Sag Uro-
stifterne turde give sig Mine as at tale, selv lagde
en venlig Kjarminde paa Baggesens Grav. Men
om ogsaa denne Evntrast kunde opvække Mængdens
Forundrittg, saa forundredes i det mindste ikke de,
sont vide at det ikke er Geuiet, sotii drives af Een-
sidighcd og blindt Had; disse Ilttribnter have stedse
varet overladce til de smaa Philistere, til disse Dame-
sl j’»v0is wart- ).·r bsxunxd
Oni Et red-cr- 1s·enea–;-,
011 Zi jelois« hun-rc comi.
Dess erscess ie inuiieliz
Toiit celn scrait puiir cksqsih
Par-11 — m«t3lt·e Ufuldk-
Rcv· Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
