Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjem igjen til Tante Sophie, og med hende og
Din lille Jsidore vil jeg leve i Erindringen om den
Tid, jeg har tilbragt hos Dig.n —- Jngen Lyd, ikke
mindste Bevægelse forraadte om Augnsta horte mig,
eller ikke. Jeg sad lidt ganske taus, derpaa reiste
jeg mig og gik op paa mine Værelser. Og saale-
des begyndte jeg uiit nye Aar, fulgt as de gamle
Sorger og modtaget af en ny.
Et Par Ord
til Svar paa den af Herr Jnhumanuo givne Antikritik
af min Kritik over Macbeth.
11.
Herr Jnhumanus troer, at det Vers hos Foersom,
"2lt veere eller ei, det er Spsrgsmaalet,«"
er ueorrect, fordi det sidste Ord scanderes Sergss
tnsfcilkr. Dette er aldeles ingen Feil; Verset blev
neppe bedre, om dette Ord var seanderet Spsrgss
ma«älkr. Ligesaalidt er det en Feil i. det andet ei-
eeerte Vers af Foersotn:
»O Skurk, Skttrtl smilende fordomte Skurkt«
at den anden Fod begynder med en lang Sta-
velse’). Herr Jnhnmanns synes virkelig at staae i
den naive Formening, at den semsoddede Jainbus
skal, strengt taget efter Bogstaven, bestaae af fem
rene Jamber, og at den er god, naar den opfyl-
der denne Fordring. Ja, mi forstaaer jeg, hvor-
ledes han kan erklære dette Metruin for det let-
teste. Unagtelig, naar hele Kunsten bestaaer i at
aftalle sem Jamber paa sine Fingre, saa er det
utroligt let at gjøre slige Vers-, ja saa let, at en-
hver Skoledreng med lidt Øvelse kan vænne sig til
stante Fods at oversatte Corneliurl i saadanne Vers.
At man i vort Sprog holder Middeloeien mellein
de antike Sprogs strenge Qvantitet og de nyere syd-
liges 2lccentniangel, at man derfor i den fentfoddede
Jambus indblander Spondeeer, Trochaeer, ja endog
Daetyler og Anapeester, at det saaledes endog kan
O) Men-in de seire Bero as min Ninm som aninnanus eiterer,
ere kun det 1ste, 3die og ilde asvigrnde fra den strenge Meget-
rnoeviiglteln inen dette er skeet med velbeknadhu· F.E«r. islms
havde leg let kunnet forandre hende io tll io hende, dersom
jeq ikke havde havt gode Grunde til at lade det overe. s Nr. 2
og 5 er Realeu derimod strengt iagttaget-
Ked— Anm-
v
være en Elegance at begynde den med en Trocheeus, «)
o. s. v., alt dette staaer rigtig nok ikke i Badent
danske Prosodie, men er en Ting, som jeg troer
de, at enhver, der vil tale med om danske Vers,
maatte have poetisk Gehor nok til for længe siden
at have abstraheket. Det er Skade, vi ikke have
nogen dansk Metrik, hvori de Ukyndige kunne hente
Belæring, men det er endnu større Skade, at disse
slette sig paa denne Mangel, sor at raisonnere hen
iVind og Veir over en Ting, hvorfor Sandsen
mangler dem, og som de folgelig heller ikke kunne
have tænkt over. Hvad vilde man sige, ifald en
Persoit, som ikke kunde hore Forskjel paa rene og
falske Jutervaller, gav sig til at raisonnere over
Musik? Hatt vilde snart blive prostitueret i Publie
kums Øine, men i Poesien (Tak vkere "Dilettans
tismen") kaii enhver snakke med, og nstrasiet gjore
sin raa individuelle Mening gjældende. Jeg vil
dersor ikke opholde mig ved de indbildte Jainber,
som Jnhnmanns troer at have fundet i Begyndel-
sen af Lady Macbeths Brev i Originalen, men blot
gjore ham opmærksom paa, at H. Voß ikke har
troet at burde gjore sin Oversættelse af dette Sted
jambisk. Naar Herr Jnhnmanns har faaet Ge-
hor for Vers, kan vi tale-S nærmere ved oin den
Sag, nien for ikke, thi det lonner sig ikke at dis-
putere om Vers med Cen, som er metrisk vov.
Til den Tid vil han formodentlig lære at indsee, at
han har brudt Staden over sin forgndede Shak-
speare, ved at sige, at han i sin sildigere Tid min-«
dre end sorheit stræbte efter Formens Fuldkomiiien-
hed; thi var dette sandt, saa maatte Shakspeare
være en ussel Digtet-; men Meningen er nok, at
hvor Shakspeare har gjort de bedste Vers, der passe
de mindst tit Herr Jnhumanus’ fem Finger-, og
derpaa tvivler vist ingen soin har last hans metri-
ste Raisonnement.
ci-
·) Det vaere mig tilladt at- ansore et Exempel ak mig selv-
’»Borgen i elske lagt, I selv en FangeZs
Maaskee vilde Verset have behaget Herr Jiihumunut’ Mer
bedre, om det havde neddet: "Din Bokg’· o. s. v. Ligeledes er:
·—’Himmels·ke gyldne Straale"
en god trefoddet Saa-ond at sige, naar man icanderer den
rigtig, nemlig-· antnlelsk5·, ikke ester singerreguingem zfms
melskZ Red- Anm.
—
Dette ttgebtad udkommet boer Manden og sredaa, og tilbringeo subskrlbenterne for 1 Rbdlr. 2 Mi. S. og T. avartallter, sont
sidbetales mod en trvkt Qvitterina, der ndsterdeo i Slutningen af Qoattnler.
Snbskription modtaget boe Ud iveren,
Dage fast det ny Qvartalo Begyndelse.
Fratreedtlse fra Sndskriptlonen aleldro Udgiveren u
doende ved Gamnielstrand No. tos, anden Stil-
Bidriiq tll Indrylkelse i Blodet bedes a ener-de paa samme Sted.
Trykt hos Direeteur I. Hostrup Schultz, Iongelig og UaideesitetesBogtrvkkee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
