Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til jeg havde Dit Samtykke, havde hun dog troet
at burde underrette Laertes derotn, og at han for-
tvivlede over denne Efterretnitig og havde isinde,
pludselig at forlade alt og reise bort. Denne Ti-
dende smertede mig inderligt. Jeg spurgte mig selv:
hvorledes vilde Tatite Sophie handle i mit Sted?
Som en Følge af disse mine Betragtninger lod jeg
Leertes bede om en Samtale-. Haii kom til mig,
og jeg anvendte al Sandhedens og Venskabets Magt
for at bringe ham tilbage til Fornuft og Rolighed.
Horatio traadte ind, han tog Laertes Haattd, og
sagde: ’«Tilgiv mig, min ædle Medbeilerl tilgiv
mig en Lykke, som jeg altid tænkte at De fortjente.
Veer vis paa at jeg har lidt meget for Deres Skyld,
og tilglv mig, som sagt, min Lykke, ligesotn jeg i
mangen bitter Time tilgav Dem Deres Fortrin."
Laertes var meget beoagct. "Ja, svarede han, jeg
vil stræbe at gjore mig værdig til Deres Mening
om mig. Jeg gaaer for at berolige tnitt gamle-,
bekymrede Fader, og sige ham, at det er Clara som
fører mig tilbage til Fornuften og til ham-«
Saaledes ende da nu mit Hjertes og mine
Forholds Dissonanscr med en beroligende, harmo-
nisc Arcord. Og nit hige alle mine Ønsker og Læng-
sler til Dig. Jeg maatte underrette Dig ont al-
ting, paa det jeg med et fuldkommen let Sind
maatte kunne tiltrcede min Hjemreise. Jeg snsker
at tilbringe en Maanedstid allene hos Dig, inden
Horatio kommer med Augnsia og Osrick. Send
Cornelius, jo for jo heller-, efter mig, thi fra nu
af tæller jeg Timerne til jeg stal see Dig, og høre
Dig kalde mig Din Clara.
Theatret-.
Reeensenren og Dyret.
11.
Ved g-: betrgnes et Prodtllt as et ubestemt An-
tal Faetorer, men af forskjellig indbyrdes Storrelse.
Ved at læse de forskjellige Artiklrr, som have ree-
ret undertegnede med dette Firma, har man fun-
det, at g– indeholder een Faetor, sin er over-
tnaade meget større end alle de andre tilsammen-
tagne. Denne Faetor vil vi kalde .v, hvorved jeg
dog ikke vil sige, at dette a- er det samme som uu-
dertegnede en fantos Reeeusion i eet af Morgenbla-
dets sidste anmere. Tegnet .r bruges her kun
soin et almindeligt algebraisk Tegn for det Ubekjend-
te. Da man nu ligeledes tydelig sporer og veed,
at .r har trukket sig ud af Je, saa kan g– betrag-
«
tes sont en foranderlig, i det Uendelige aftage-ide-
Storrelfe. Betegtle vi den i dens unoeerende Af-
tagelsespnnkt med ;)-«-«, saa faae vi Tal = F. J
denne Brok er nu, ifolge det Givne, Talleren over-·
ordentlig meget mindre end Raevnerem saaledes, at
jo større man antager .r, desto mindre bliver Opo-
tienten g-’3«. Da det nu tillige er givet, at Maa-
lestokken for rc er Intensiceten, g«3« derimod for-
holder sig omvendt som Ertcnsionen af dens Passiar
(Sidernes og Liniernes Antal), saa udseettes folgettde
Opgave til Kyndich Besvarelse: «2lt udfinde ved sikkre
Iagttagelser Værdien af .r, hvoraf man da, ved den
simple For-nei L: vil kunne beregne den tilsvarende
Værdi g-«;«." Tillige aumodes Herr N. Z. om,
herefter at undertegne sig plat eller II, for at være
Sandheden tro. Haii vil let indsee, at hvis et
Handelshnus, hvori een Interessent havde indstndt
en Toudc Guld, en anden derimod et Par Rigs-
daler, oplestes, saa vilde det være upassende for
den sidste ak beholde Husets Firma.
Detttte lille Digressiolr haaber jeg at man ikke
vil finde overflødig, og endnu mere, at man ikke
vil ansee hele den foregaaende Betragtning af vort
Receitsent-llvæt’ett for et lioiss d’oouvrc. Jeg troer,
deri er retfærdiggjort ved denne Artikels Oversirift;
thi den bedste Indledning til en Anmeldelse af Ke-
eensenten og Dyret er udentvivl at vise, hvor-
meget Hovedpersotien i dette Smkke er en tro Re-
Pkcskllttmt for Kunstkritikenj Kjebetihavn. At Re-
eensenterne derfor ere vrede paa et Stykke, som
allerede i sin Titel sammenstiller dem med et
Dyr, er ganske i sin Orden. Men hvorfor stræbe
de da endnu bestandig efter at ligne dette Por-
trait, og det endog i de mindste Details? Hvo
som endnu maatte tvivle herpaa, behage at læse
R. Z.’H omtalte Kritik, hvori han, efter gam-
mel Skik, fortæller Publiknm om de Forestillinger,
han er bleven hinde-et fra at over-være, og om
den Nydelse, disse vilde have forstasset ham, ifald
han havde veeret tilstede. Dersom han un tillige
havde anfort, om det var af Mavepine, eller af
Iandre Grunde, at han ikke kunde komme, saa vilde
Publikum sinde en ny Belæring i hans Kritik, og
han selv vilde nærme sig endnu mere til sit Ideal
Trap, som skriver om Tambourdeiajorem at det
var «et dobbelt glædeligt Phænomen for Anmeldex
"reii, at hore denne brave Kunstner-, hvis Forestil-
"linger han imidlertid var forhindret fra at over-
"veere, formedelst en Forkjolelse der havde slaaet sig
«paa Øret» Qvergangeti herfra til den folgende
Betragtning viser sig nu sotn hoist naturlig og
utvungen.
Erklcering·
Paa Grund as et temmelig udbredt Rygte, maa Under-
tegnede erklære, at han ikke er Forfatter til det anvnnrae
Lystlpil, Hetsr Burchardr og hang Familie, og troer
endog at være den ubekjendte Forfatter denne Erllaring
ldl .
M g I. L. Heiberg.
«-
Trdlt hos Direetevr I. Hostrnp Schult5, Kongelig og Universitets-Bogtri)cler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
