Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Og smeltede mit Hjerte mangen Gang
-’Med Minder fra de svundne Dage-.
»Men Larten, sont mod Stneii steg,
«Og lod i Flugten selv sin Trille dere-
"Og Droslen i den gamle Eeg,
"Vogsinken hist paa gule Neeg,
«’2llt dette maa mig tvivlsom zjsre.
«Selv Turtelduen mig behaget-,
"Ja , Gjogen tier ei endntt,
-’Dens Vist simpel er, men den gjentager
«Et melancholsk, et sværmerisk Coucou.
»Ieg iile bedre veed,
«For ud at rede mig af miil Forlegenhed,
s’End at udsætte Priisfotdelingotiden,
"Saameget meer
»Som Svaleu, om jeg ellers rigtig seet-,
»Bar ikke med i Vaddestriden."
Et gammelt Fangsel noer ved Skoven laae;
Der mangen Fange sukked i fin Lænke.
Han Skovens Pragt fra VindvessGittret saae-
Og maatte paa sin tabte Frihed tanke.
Han skjelned neppe mellem Baur og Host;
Thi Nattergalens, Larkens« Drosleiis Stemme-
Og Gjogens, Finkeus, Turtelduenei Røst
Sig aldrig nartned til det skumle Gjeinme.
Deri gamle Fangevogter gik just nn,
Med Noglelnippet ved sin Side,
I dybe Tanker, mod i Hu-
Jnd under grønne Lide-
Og horte Fuglene for Prisrii strider
Men da han havde hørt Apouoo Bud,
Fremtreen daii for den hoie Dommer-
Qg sagde: »Viid, o Sangens Gud,
»2lt til Din Vaddrlanip ei Svalen kommerl
«Den har siii Rede bygget paa mit Foengsel;
»O kald den ikke iil Dig hent
»Hvis mitie stakkels Fanger savned den,
·’Saa dodr de forvist af Længsel.«’
Ved disse Ord sig Gaden-3 Kinder mane,
Hans Øie flammed, og hans Hjerte siog,
Han Floiten i sin Haand sorn Strpter tog,
Og traadte majestætisk sretn og talte:
«Seg kjender iile Svalens Røst-
»Men den har Prilen vundet fremfor alle.
»Faaer Jorden Digtere til Livets Eroti-
"Man denne Fugl skal deres Manster kalde-
»Thi Mennesket er stedle her i Firngstlz
»Men den som slagrer over Fangeiis Baur-
’··Som vækker hani til hellig Længsel,
«Til Haabet om en fri Natur,
»Han synger som han vor ser Jordens Former-,
«Qg hani jeg kalde vil den brdste Sangen-’
Saa domte han. —- Hois De haits Dom nu skalteiy
Da skal det glade mig og Fabelrns Forfatter.
I. L. Heiberg.
Theatret.
Recenfenten og Dyrer.
m.
Forfatter-en har selv sagt og dcdureert, at Vande-
villrn ifolge sit Begreb ikke egentlig kunde være et
Chakactecrsivkke. vaorelseii af Recensenten og
Dyret synes imidlertid at indskrænke denne Sat-
niug, der maaskee bor forstaaes saaledes, at om
det ogsmt er umuligt for Digteren at gjort et Cha-
rarkeerskykkc af en Vandcvillt, saa et det derimod
overladt til Skuespiller-tie at udarbeide de lose
Charakteerskizzer til en dybere Consisteiis. For at
et Stykke i Snildhed tnaci kunne siges al virke et
Cl)aracteersiyl3ke, maa det ikke indeholde meer end
ceii eneste Charactecr i Ordets sande Betydning,
dct vil sige, kun ccn Persvii, hvis Charactrer er
udviklet til den storst mulige Bestemthed, saa at
Skuespillerrn ganske maa indskrænke sig til at sin-
drre denne Characteer, og ikke tænke paa at lægge
mindste Vilkaarlighed fra sin egen Side deri. Saa-
danne Charaeteersti)klcr ere f. Ex. Molietes Tar-
tufe og Misanthropz og intet Skuespil er det
maaskee i høiere Grad end Shakspeares Hmnler.
I alle disse og lignende Stykker gives der kun een
eneste rigtig Maade, hvorpaa soovedcharacteren kan
fremstilles; de øvrige Persoiicr indeholde derimod
alle, meer eller mindre, et vilkaarligt Element,
hvoraf forstjcllige, i lige Grad talcntfulde Skuespil-
lcre kunne gjore et forskjelligt Britg, og derved give
disse underordnede Chararrerrr ei forskjelligt Austreg,
uden at man derfor talt sige, at nogcci af disse Op-
fatninger er urigtig. Saasnart derimod to eller
flere lige meget udmaltc Charakterer fremtræde i et
Skuespil, saa finder strax den ene udviklingen af
deri anden; as de forskjellige ligcvoegcige Characm
rers Collision fremkommer der en Eenhed som er
over dem allesammen, nemlig Situationeu eller
Intriguen, og denne gjør sig da i saa hoi en Grad
gjaldtnde, at Charactcrcrnes Moment kommer til
at staae i Skyggen. Over hele denne Gjenstand
synes vore Kritikere at være i en forvirrende Uvi-
denhed. Sim interessant sont det kan vare at give
cu udforlig Chararcerisiik s. Er. af Hamlet eller
Tartnfe, saa lidet egner derimod Grev Klingsberg
sig til et Studium af dette Omfang; thi i Ringen
af Sthrdder fremtræde alt for mange Charakterer-,
til at nogeii of dem kcm vaie nfravigclig given og
bestemt. Dette er langtfra ikke nogen Feil ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
