Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa samme Tid som Chateaubrland sarste Gang
var falden i Unaade og var den heftigste Modstan-
der af Premierministeren Deseazes, havde et andet
politisk-literairt Parti, skjøndt meget lidet i Antal,
opnaaet en betydelig Indflydelse. Heriblattdt ere
de tnoerleligste: Guizot, Royer Collard og Barante.
Det var i det Hele de Mand i Frankrig der be-
sad den hoieste Dannelse. De fleste vare i noie
Forbindelse med Madame Stael, der i sin Cirkel
forenede de meest udmærkede saavel Franske som lid-
landinge hvoriblandt selv Keisee Alerander, og saa-
ledes havde en meget stor Indflydelse i den korte
Tid hun levede efter den anden Restauration. Dette
var ogsaa en Folge af at htut og hendes Venner
chvorfra man dog maa undtage Benjamin Constant)
med Varme havde erklærer sig imod Napoleon, da
han kom tilbage-, og da Negjetingen iblandt de Li-
berale maatte soge Hjelp imod Bonapartistertte, kom
saaledes adskillige af hine til megen Indflydelse-.
Nogle af dem udmærkede sig fremfor de an-
dre Liberale ved grundig og sleersidig Lærdom og
Dannelse, og have saaledes i en dobbelt Henseende
kunnet gjore sig fortjente as Literaturen. Da de
gjorde deres Indsigter gjeldende i Virkeligheden, og
saaledes nadvendigen meget maatte afvige fra mange
almindelig antagne Theorier , som f. Ek. den, der
var bygget paa Egennytte, eller Rousseaus Folke-
souverainetet, o. s. v., kaldte man dem Doetriuaix
re, hvilket skulde betyde det samme som Pedanter,
og tnan spottede over deres Parti, der egentlig slet
ikke fandtes uden for Statsraadet og Kamreue, og
som man sagde var saa lidet, at de alle kunde rum-
mes paa en Sopha; men herved indtommede man
ogsaa, uden at ville det, Ideerttes Magt. Jblaudt
disses-Mand bor man, som sagt, nævne Roper Collard,
Guizot og Barante. Den første var øverste Ptesidettt
i Dlrectionen for den offentlige ilnderviisnittg, og
i denne vigtige Post havde han store Fortjcucsier.
Han stiftede en Normalskole til Dannelse af due-
lige Lærere i forskjellige Videnskaber-, og de fortrcf,-
felige Mænd, som herfra udgik, vise hvor stort et
Tab Frankrig leed, da denne siden blev tilintetgjort.
Guizot, som er Professor i Histot·ie ved Universi-
tctet, var paa samme Tid den første i Justicenti-
nisteriet efter Ministeren, og Bariinte ligesaa i Ju-
denrigsminisieriet og havde selv en Tid Portefetiil-
len. Begge, beromte historiske og politiske Skri-
benter, virkede meget i den Tid, de havde Magten.
Med disse stemmede Hertugen as Btoglie, Mada-
me Staels Svigersott, der var Chcf for de Doc-
trinaire i Pairskammeret, og Grev St. Aulaire,
som var Svigerfader til Premierministeren Descm
zes. Ligeledes maa Keratry bemærket-, der for-
nemmeligen i religiose Anskuelser fjernede sig fra
de øvrige Liberale, og om halt end ikke kan regnes
til de grundigste Tænkere, fortjene dog hans Skrif-
ter megen Agtelse, saasom: stu- 1’cxistence da
Visit, der næsten tan sammenlignes med Fettelons,
salnt documens sur- I’histoike de Prnnce, cssai
sur lo hcau et lo sublimo, hvori han dog imod
Kant ofte ikke ee heldig. En Mand, der i hoi
Grad udmærker sig ved Dannelse og politisk Du-
lighed, er Benjamin Constant, som formodentligen
paa Grund af sit Forhold til Napoleon i de Hun-
drede Dage, ikke var forenet med de andre, endskjondt
de vist i det Hele vare hatn nærmere, end de, hvor-
med han stemmede i Kammer-en Det var udentvivl
een as de storste Feil af dctt liberale Opposition, at
den meer og meer fjeruede sig fra det daværende Mi-
nisterinm, og omsider i Forening med Ultraerne
styrtede det; hvad enten det skeete af personlige Hen-
sigter, eller efter den indskrænkede Synsmaade, der
for enkelte Ufuldkommenheder glemmer det Hele,
eller endog for igjennem Yderligheder og de derved
frembragte Omvæltninger at opnaae Militairregje-
ring eller en republitansk Form.
Theatret.
Herr Burcharde og hans Familie-
t nyt originalt og localt Lystspils Fremtræden
paa den danske Stene er et saa sjeldent og saa be-
hageligt Syn, at det blotte Natur allerede udover
en magisk Virkning saavel paa Publikttnt i det
Hele, som paa de Enkelte deraf, sont beskue med
et mere kricisk end modtage-ligt Øie-, og sætter begge
i en velvillig Stemning. Man roser saa ofte den
Tact og Sikkerhed, hvormed det franske Pnblikum
opfatter og bedotumcr de Stykker, sont heuhore til
visse bestemte Digtarter, til hvilke det saa at sige
er blevet opdraget. I den komiske Digtetnust har
vort Pnblikum faaet en saadatt Opdragelse-, forst og
isærdeleshed ved Holberg. Man tor saaledes inde-
staae for, at et i Sandhed slet Lystspil aldrig vil
gjøre nogen stor Lykke hos os, saaledes sont det
ofte har været Tilfældet i Tydsklaltd, og at de gode
derimod ville blive uogeuledes vurdetede efter deres
Fortjeneste; thi i den komiske Digtekunst danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
