Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opgiver, snart holder fast ved Privatthealret·i og
endelig, hvorledes kan han sværme·for en Kunst,
hvori hati viser sig ussel og latterlig! Den Prøve
paa hans Deriamation, som Herr Stage lader os
see, er i hoi Grad unaturlig, og dog veed jeg ik-
ke, hvorledes Skuespilleren skulde gjøre det an-
derledes. Haii vilde blive Sandheden tro, ved at
fremstille Malsbcrg som en seedvanlig Dilettant,j
hvis eTalent hverken er godt eller ster nok til at
more; men derved vilde hans Spil blive ligesaa
kjedsommeligt som de virkelige Dilettauters, og fol-
gelig ingen Birknicig gjore paa Scenen. Maries
Characteer er bedre skildret. Det er endog et ret
fiint Træk, at hun forst beder sin Mand om at fra-
sige sig Privattheatret, og derpaa, da han vil ioie
hende, beder ham om at lade det være. En saa-
dan Modsigelse er naturlig, og bestemmer en tyde-
lig Characteer. Daniel er derimod ikke nogeit klar
Skildring; han har mange heitravende Repliker,
foln passe saare slet l hans Mund. ·En uheldig
Idee hos Forf. er det at lade ham i femte Akc
forsvare Komediertte paa samme Maade sotn Hol-
bergs Henrik forsvarer Masteraderne. ·Man bar
ikke erindre om noget bekjendt Fortraffeligt, und-
tagen man kan overtreesfe det, og dette«var her nok
get nær umuligt. De underordnede Charaeterer i
Stykket ere i det Hele bedre udforce«eiid Hoved-
personernes. Men Lisette er en i hat Grad mod-
bydelig Person. Hendes Repliker ere ntilborlig
overliessede med Platituder og Smaglosheder, som
en saa talentsnld Forfatter ikke burde byde et Pii-
blikuni, han har Agtelse for.
» fcsso er Forretningsmand.
; holbergsc Jeronimus foresvæver Forf., og saa rigt
ltigt som det er, at han knytter sig til dette store
·Menster, saa nødvendigt er det dog paa deri anden
ISide, at overføre Jdealet i vor Tid, og ikke blinde
hen folge det Conventionelle og Foranderlige deri.
Ogsaa heri bliver Casimir Delavignes l’öcole des
vieillareis et novertrasfeligt Manster. Saaledes sont
idette Stykke forholder sig til Moliere, skulde et-
l hvert nyt daust Lysispil forholde sig til Holberg.
. Som Biting anmærker ieg endnu, at Styk-
,ket er meget for langt. Coneentreret til tre store
.eller fein smaa Atter, vilde det vinde betydeligt.
Akterne ende heller ikke godt; Teppet falder ikke ved
; Slutningen af de kraftigste Seener, men forst hvor
«Jnteressen begynder at svækkes. Intetsteds er det
«foleligere end i femte 2lkt, hvor Forf. burde have
slutter Stykket paa Torreloftet., istedenfor at ehank
. gere, og udrvoere Interessen. Men alt dette, som
; maa tilskrives Forfatterens llbekjeudtstab med Thea-
;tret, ere Smaating, som hans umiskjendelige Ta-
l lenr med nogen Øvelse vil- vide ak forandre i hans
folgeude Arbeider-.
Hvad den seeniste lldfvrelse angaaer, da er
· den i det Hele overmaade god, og lader næsten in-
; tel Ønske tilovers. De Herrer Lindgreen- Fry-
I dendnhl og Rosenkilde ere dem som Forf. har gi-
’vet meest Leilighed til at glimre, hvorfor ogsaa de
i Sardeleshed tiltrække sig Opmærksomhedeii, og be-
gruude Stykkets Lykke.
Ved Burehardt har en
d-
Det er besynderligt at Forf. ikke er falden paa -
en Idee, som laae hans Plaii temmelig uar, nem-
lig at lade den gamle Bnrchardt veere Skuespil-
ler, istedenfor Kapitalist. Forslaget klinger besyn–
derligt, men det har meget for sig. Jstedensor at
denne Person nu viser skg heelt igjennem soin en snar-
vnrren, ærgerlig Papa as en temmelig spidslsorgerlig
Natur, thi hans Vrede paa Svigersatitiesi kommer
isar deraf, at denne spilder sin Tid og sine Penge
paa Privattheatret, vilde han derimod, under min
Forudsætning, vinde betydelig i Interesse derved,
at hatt nu snarere argrede sig over, at hans Svi-
gersoit drev en bethdiiingslos Leg med en Kiiiist,
der var ham selv hellig, og hvis Værd og Vanske-
ligheder han selv kunde fatte. Det hele Stykke
vilde ved denne lille Forandring faae en langt høiere
poetisk Colorit, alt det Komiske ubeskadt, uden at
tale om, at Bnrehardts Jnconseanens iat henvende
sig til dets gemene Commissiouair, derved blev no-
genlunde motiveret, thi for en Kunstner kunde en
saadari Mangel paa Tact i borgerlige Forretninger
ansees som et Slags verdslig Uskyldighed, da den
derimod er ntilgivelig hos en Mand der er pro-
—
Abonnements-Forestillinger i April.
’ 4 for Mandags Abonnrnterne (hvoriblandt Onsd. d. 18April)
i 3 sorTirsdags —
- 3 for Torsdags —-
Z sor Fredags —-
’ 3 for Laverdage s-— ( — Onsd. d. 4 —- )
ialc 16 Mennementscklftener.
Nyboder.
Under 10d« Marie er antaget til Opforelse: Kjær-
lighed og politi, ny original Vaudeville af en Anonym.
Repertoiret af 23ds Marte.
Mandag den 26 Marts Ringeit No. 2-
Dette ugeblad udkommer boer Mandan o
ndbetales niod en trnlt Qoitterittg, der u
Dage for det ny Qvartats Begyndelse.
Bidrag til Jitdrokkelse i Bladtt
Tirsdag den 27 —- Troe ingeit for vel, og-
Entrcprenenren i Kttibe.
( Onsdag den 28 ·- Preciosa.
Torsdag den 29 — Hetsr Burchardt og hans
Familie-
Fredag den Zo — Floribella. ·
Løverdag den sj — Tolni, og: Reisen til Bryl-
imper-
sredaq· og tilbringes Svoskribenterne for 1 Nbdlr. 2 Mi. S. og T. avartaliter, sum
siasdes· i Slutningen as Qvaktalen
Siibskisiytioii modtoges bes udgioereiu boende ved Ganmit straiid Liv-15d- Midt-! Sni-
Fratreedelse fra Snb rlptionen meldes lldgiverici «
bedre aneverede paassainnie Sted.
Trykt hos Diretleur I. Hostrnp Schnltz, Kongelig og Universitets-Bogtrt)kker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
