Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse ikke made det udvortes Syn, der forkastes
Aabenbaringens Virkelighed. Det Menneske, der
aldrig har havt Leilighed til at prøve dennes Vir-
kelighed, antager den dog maaskee paa Autoritet,
og saaledes opstaaer Troen paa Spøgelser iblandt
Hoben; medens den, der ikke erkjender nogen Anko-
ritet undtagen sin egen Fornuft, eller som ved for-
udgaugne Praver troer at have overbeviist sig om
det blot Tilshneladende af Aabenbaringen, slutter
fra dennes Ikke-Virkelighed i de givne Tilfælde til
dens Umulighed, og saaledes opstaaer hos Enkelte
absolut Forkastelse af Troett paa Spogelser. De
Omstændigheder, hvorunder Aabenbaringen fleer, ere
derfor Væsentligheder, nden hvilke den i Livet ikke
kan avle Troett paa sig selv, og uden hvilke den
i Dramer heller ikke kan opnaae sin Virkning.
Om Aanden i Hamlet siger Lessing: ss) "Ved dette
Spegelfe reise Haarette sig, hvad enten de bedakke en
Troendes eller Vantroes Hjerne, thi det kommer i
den hoitidsfnlde Time, i Nattens frygtelige Stil-
hed, ledsaget af alle de dunkle hemmelighedsfnlde
Begreber, med hvilke vi fra Amcnestnen af ere vante
til at tænke os og vente Spagelser.» Skal Aan-
den opvække Jllnsion og tragisc Frygt, da maa den
holdes i et Halvmorke, der er uadskilleligt hos os
fra Forestillingen om en Aand. Det er derfor al-
lerede en Feil, at Aanden i tflk Akts tsik Seene
kommer ind ganske foran paa Theatret, hvorved
dens Fodtrin blive herlige, og dens Forsvinden ikke
bliver en mystisk Bortebliven i Baggrttnden, men
en synlig Bortgang i Forgrundetn Den valgte
Paakladttiteg svækker ligeledes Jllusionen, thi iste-
detfor at vi vente at see Contonren af en Rustning,
see vi denne selv med Metallets Glands ogMask
sivitet. Storet, som matt overalt har antaget som
Aandens Kladebott, siden Gdthe har angivet dette
i Wilheltii Meister, bar ikke være et nnodvendig Ap-
pendir til Paaklædningen, men en Jndhyllelse,
der gjar Aandens Contonrrr endnu mere ubestetnx
melige, endmt mindre sikkert angivelige. Som
Aanden kommer ind i ZDIE Att, kan paa ham an-
vendes hvad Lessmg saa trassetide siger om Aanden
i Semiratnis, hvorved han har villet vise Contrm
stest imellem Shakfpeares og Voltaires Begreber om
det Rædselfnlde paa Scenen. En Aand ved hoi
lys Dag ") i et straalende Harnish fremskridende
«) Zambnralsche Dramatnkgie tfter Tll. Paa. so-
’« t det skal vaere Nat- vg Stuen kun oplyst med det fparfonts
me Skin af en Lampe eller et Lys, sees jo tydelig deraf, at
Dronningen beder Hamlet komme tit sig i hendes Kabtitet, og
i saa thdelige Bevægelser, at dens Skridt kunne
tællesl Maa ikke her al tragisk Rædsel forsvinde?
Ogsaa heri har Il. Z. fuldkommen Ret, naar han
siger: »Her bar Aanden udentvivl, som ogsaa i Ber-
lin er Tilfældet, komme frem under Billedet, faa-
ledes at ·Hamlets Moder kan antages at kunne see
den, og den sande poetiske Effect frembringes da
netop derved, at Hamlets og Moderens Blikke,
stjvndt forstede paa eet Punkt, dog ikke skne det
samme-: for Sønnen, der lever i Erindringen af
Faderen, er Aanden levende og Billedet dødt; for
Moderen- der har bragt Manden af Dage, er den
levende Aattd kun det dode Villede.« Derfor maa
Aanden og Billedet staae hinanden saa morsom
muligt, og begges Farver smelte sammen i en morl
Baggruttd, ja Billedet maa endog snarere ved sin
Colorit stikke af imod Aanden. -gagttagrs dette ik-
ke, forsvinder detr tragiske Virkning heri, og med
den een af Dramets største Skjonheder.
paa den Tid, lbttn pleier at gaae tilsengs. Ogsaa ved Skue-
giv-ilet regnes tru eller titte Lysekroiter, for ak tilkjendegive at
e er c on-
Nyboder.
Rollebesatning i Syv mitiraire Piger-, Vandet-iilt-
overiat og indretter til Brug for den danske Skueplads
af I. L. Heiberg V.
Oberst Osmond, Gouverneur i en nær-
tiggende lille Sted . . . . · · . . . Herr Hafo. »
Henri, hans Søn . . . . . . . . . — Kirchhetner.
Vretor«, hans Broderson, og General-
feeretair...»««»«.. — Nielsen-
Brlqttec, en gammel Invalid, Com-
mandant i en for-falden Fastning . . — Dr. Rygt.
Sandesnarrier, eenoirt Farstningens — Senge.
Beseetning. - Rosenkilde.
. . . . . . . Mad- Winolow.
Jfks Nielsen-
Bataiile, hatt
Julie, Virtvrs Søster
Sophie, Henris Elskede
oasoots
lue, . . . . . . . — Smith-
Victoire, Veninder-. — Abrahamen»
Leonorc, . . . . . . . — Rongsted
Nina,» . . . . . . . —- Been-.
Clandme, . . . . . . . —- . Pargee.
kharleo, ...............Herr Sgnctn
omo- . —- avler-gen-
ere-»- szekxn r- xsss —— pysstck»
pinlig S · — Holber.
Anrotne, . . . . . . . . . . . . . . —- Hardenberg.
» Stykker faaet bos Udgiveren af dette Blad, Gamntetstrand
155, anden Sal, for 3 spek-
Reperroiret af 30te Marte.
Søndag den 1. April Kosrg Salomon og Iargen
Hattemager, og: Iis-tils-
nakkcnc.
Mandag den —- Toni, og: Venner-ned Fest-
Tirsdag den — Brudgom-reen fra Mexteo·
Onsdag den —- Geerr Westphaler, og: Syv
militaire Piger (farsteGang).
De red Frimurere, og: Syv
militaire Piger-
Herr »Bnrchardt og hans Fa-
mine.
Torsdag den
Octva
Fredag den
,-
Tkvkt hos Direrteur I. Hostrup Sehttltz, Kongelig og universitetssBogtrl)kker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
