Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nhskalm for Sivene Rude-
Af Sneens hvide Sand.
Og Maanens Øie stirrer
Ned paa den dunkle Betra;
Og Stjernefunker dlrrer
Paa Himlens Lyset-laa.
I Lagnet, som saa vide
Om nogne Jord er bredt,
Trindt i det rene Hvide
Er gyldne Gnister foredr-
sndt klinger klare Bidde-
Qg Sladen glider let.
Hvorhen mon Neisen gjelde?
Mon dette Spor er retl
Den Kndsk kivr’, som af Lave,
Han over vilde Land,
Selv over Dades Gleavez —-
Da standser brat hans Spand.
Alt Morgenstjceret smilet
Med Ene bleg og blyz
Da seer han, hvor han ller,
Og hvor yaii far’ af Bo:
Den Drive bort at kaste,
Er Sved og Møie snur;
Du skal Dig ei forhaste,
Som lide- mod Kirkemuim
X.
Om den nye Retning i den franske
Literatur.
v1.
Skulde nogen anden kunne virke kraftigen imod
de almindelig herskende materialistiske Forestillinger,
maatte det være Benjamin Constant, der i alle sine
Skrifter og i sine Handlinger saaledes er forbun-
den med de Liberale, at han ikke let kan beskyldes
for at vare kjebt af Jesniterne, og altsaa ikke blotk
kan virke ved stn Lærdoin og stt Talent, men og
som Autoritet. Ogsaa er den Maade hvorpaa han
i sin Bog om Religionen og i mindre Afhandlin-
ger soger at udvikle dennes Væsen fornemmeligen
skikket til at overbevise de Mange, der ved Religion
forestille sig en Hindring imod al Oplysning og
Forbedring, da han viser at de religiose Følelser
og Forestillinger stedse skulle renses og ndvidcs, og
at de staae i den nodvendigste Forbindelse med drii
sande Civilisation. Dette beviser han derpaa hi-
storisk og oplyser de Vildfarelser, der ere byggede
paa Forvexlinger af dens Væsen og dens Misbrug.
Det vilde vare imod Bestemmelsen af Varslet, om
det indeholdt dybsindige Deductioner, hvorimod det
for en stor Deel har Hensyn til Frankrigs anve-
rende Tilstand og kraftigen bekjæmper de forskjellige
herskende Yderligheder og især det bekjendte Moral-
systetn de kinterst bieu entend11. Ved Betragt-
ningen as de Bestræbelser, der fort-tages for at give
Tænkningen en ny og bedre Retning, kan man ikke
dvæle ved de enkelte ofte agtværdige, men dog saa-
vel i literair Henseende sont med Hensyn til Ind-
flydelsen mindre vigtige Skrifter, saasom Masstas
du mpport de l’homme et de la man-e- o. s. v.,
men en meget hoiere Grad af Interesse fortjener
fornemmeligen en Forening af flere unge Mænd
med udmærkede Talenter og Kundskaber, der vel
arbeide i forskjellige Fag, men dog alle paa det
nøieste ere forenede ved de samme Prineivcr og det
samme Maal. Disse, hvoraf de fleste ere Elever
as Consin, have i Forbindelse med nogle ældre,
saasont Guizot, for et Par Aar siden begyndt et
Tidsskrift, le- Globo, der er Organet for en lille,
men dctt meest dannede Deel af deli franske Ung-
dom, og er udentvivl eet af de snakkeligste navn-
rende periodiske Skrifter. Det har tilegnet sig dele
engelske og den tydske Literaturs Fortriti, og saale-
des undgaaet den Eensidighed som kunde stndesi
enhver af disse. Uden mægtig Protection og uden
at smigre noget Partis Lidenskaber, var det alene
ved Sandhedens og Talentets Magt muligt at over-
vinde de talrige Modstander-e, der modte fra for-
skjellige Sider, og hertil ndfordredes saavel Klar-
hed i Fremstillingen sotn Eenhed, Consequens og
hoiere Plan. Uagtet dets egentlige Plan er tile-
rair, kan det dog ikke andet, og allermindst i Frank-
rig, end gribe væsentligen ind i de potitiste For-
hold og saaledes sætte disse i den noieste Forbin-
delse med dets videnskabelige Anskuelser, hvorved
det fjernet sig fra den almindeligen herskende een-
" stdige Interesse for Dagens Begivenheder, uden dog
i Fortiden og i abstracte Undersøgelser at tabe In-
teresscti for det Nuveerende og det Virkelige. —- For
nærværende Tid kunne de almindeligst gjeldende Sy-
stemer henferes til tvende Yderligheder, hvor-af vel
den ene, nemlig Hierarchiet eller det theocratiste
System, som det meest iøinefaldende, synes den
farligere, men dog maaskee mindre mægtige Mod-—
stander af hoiere Dannelse end den anden, eller den
saakaldte Jndustrialisinc· Da det vilde vare over-
flødigt at fremsatte Theocraternes Systetn, kunne
blot nogle af dets Qrdforere, med Hensyti til de-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
