Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at denne Takkesest blev et Slags Jubileenm for den
afdode Componist. — Det samme Stykke er nu
oversat paa Polss, og blev den Ende December f.
A. opfort iWarsehau for 30te Gang. Blandt disse
Forestillinger var den 16d« til Fordeel for afstedi.s
gode, fattige Skuefpillere, og den Exzde til Jndttegt
for Webers Barn. — J sidste Akt af Deri hvide
Dame forekommer, som bekjendt, en Romante
med Dands, der har et fornnderligt nationalt
Prag, og gjør derfor et ganske eiendommeligt Jtidk
tryk. Virkelig hat ogsaa Boyeldlett dertil benyt-
tet en irlandfk Sang. En Reisettde i England
har fundet denne Sang, baade Originaltexten og
Originalmelodien; og den udkommet nn i Hofmeis
sters Musikhandel i Leipzig.
(wlenev leeaterz. Nr. 10 og tt.)
En ung dansc Kunstner, som opholder sig i
Paris-, melder under tsds Febrttar Følgende: «Jeg
har i den Tid, jeg har opholdt mig her, havt Lei-
lighed til at hore endeel saavel fremmede som fran-
sle Violouister, blandt andre deti beromte Möser,
der gav kntt een eneste Coueert, da han formedelst
Familie-Anliggender maatte reise tilbage til Ber-
lin. Han behagede seerdeles3 dog blev jeg opmærk-
som paa et seeteget Vindbeutleri hos ham; han spil-
lede nemlig den bekjendte Contere as Maurer i A
dur under Navn af sin egen Composition, hvilket
man ikke lagde Mærke til, da hans Spil var seer-
deles genialt. Violinen er et Instrument der nu
hat opnaaet sin hoiesie Spidse. Her i Paris ere,
især blandt unge Mennesker, utallige fortrasselige
Violiuspillere, der, oin de ikke overgaae Baillot i
Tone, og Lafottt i Smag og Reenhed, dog have
forstaaet at forene indtil en vis Grad disses Egen-
skaber, og derfor prises endnu hoiere end deres
Monsiere· Blandt disse Virtuoser bor man nævne
dett unge Bisttiov det er ganske overordentlig, og
aldeles har bemægtiget sig det parisiste Pnblikmu.
Tilmnttt- Tolbeqtte, den 14aarige Modsatt, Alle
Clever af Krenxzer, have ogsaa en udmærket Plads
blandt de nye Virtuoser. Hvad man især bemær-
ker hos Tilmant, er hans fortræffelige Btte3 og
dett lille Mossart besidder, paa den kraftige Tone
mer, alle de Egenskaber som danne den store Vir-
tuos. —- Men er her Overflødighed af gode Zii-
sttnmenter, saa gaaer Sangen derimod temmelig
ned af Pakke. Dett italienfke Opera et reent pait
Knæet-ne. Madame Ukainviellessodor, der vat-
engageret paa fetn Aar med omtrent 80,000 Frattes,
begyndte strax ved fin Ankomst hertil med at tabe
siit Stemme. Nu er hun i- demi—soicio, stakkels
Kones Mademoiselle Sonntag, der lod sig here
for et Øieblik, forsvandt strax, og kommer ikke igjen
foretld til October-. Rabini og Zanelli ere borte,
Madame Pasta ligeledes. Derimod tager den stan-
ske Opeta og Odeon til. Paa den sidste Seene
har Der Freifchütz havt et Tillob, som man endnu
ikke har seet Mage til. I to Aar har den havt
to til tre hundrede Forestillinger. preciosa har
derimod, formedelst Sujettets Skyld, gjort mindre
Lykke. Man har for nylig givet Etnmellna, Opeta
af weigelz man taler om adskillige Arbeider af
Spohr og B·eethovett, der skulle gives i Vinter.
— Rossitti lever her et underligt Kunstnerliv. Af
sit Parti bliver han hævet til den sovende Himmel;
af sine Modstandere, hvoriblandt de fleste Jottrttax
ler, nedtraadt i Skarnet. Jeg mener at han for-
tjetter hverken det ene eller det andet. Hans Mu-
sik besidder alle et stort Genies Egenskaber og Mang-
ler, saaledes som haii selv besidder en rig Mands
Dovenskab chatt eier over 50,000 Frattrs i aatlig
Rente) og en Kunstners Elfloaerdighed, uden, som
saa mange, at vare stolt og egenkjeerlig. Hans
Siego de Corinriie gjor megen Lykke paa Qperaen.
Prøve paa en ny dansk Seiil.
Følge-Blodet til Aarhuus Stiftstidende
Nr. Es, indeholder et indsendt Stykke, affattet i
en Art af Stiil, som, hvis den blev almindelig,
snart vilde gjore al danfk Literatur overfladig. Til
Prøve meddeles Følgende:
Sjuoiatiss Boarti os astkiculture har neppe i to sine
første 17 Aar hos sin Landboemttngde seet nationaliietet
s laa godt et Antal Landsbrugs-Bidskob, som Gud i Cims
britit har i disse 17 Aar, tildeels ved AmtsSetskabetne
— i al disses Svaghed —- tildeels derfor ogsaa ved an-
dre, af Hant velsignede, Midler.
Under den almene fuldtgtundede Betingelse over det
Trange i Fremglid under olmeent Pengetnibe, ensteo
. umistydede dog folgendt Bemærkninger-
o) Vist nok med Foie kaldes Penge uorvus rerum
ogendatsum ellet «Pettgeiraft Anstrængskcaftt’« dog, mon
den ganske feilet-, som troer Pungen er Ro. 4· Mon
ikke kyndigt Ott, nidkjirrt Hjerte, duelig paalid, tit-
komme de 3 No. sorved. I Forening med disse, da
vist nok har eii god Pttiig Ne. 4« saare hni Vigtighed.
Men savnes Øie-, Hjerte, Haand, hvor ofte blev Svinds
soetsdod da Pungens Lod? Hvor ofte fandt Oiw Hjerte,
Haattd sig en Pung og fik det Fornedne nogenledes i den,
saa den endog lonttid blev ikke saa lidt tung?
b) Saa-vist alligevei Purtgeus Vigtighed ei kan næg-
tes, eller omtvivles« saa dog er ve! ei Grund til aldeles
Forfagthed, under selve Svaghed i Pungen. Hat iike
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
