- Project Runeberg -  Kjøbenhavns flyvende Post / 1827 /
118

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

end til en, meer eller mindre, dog altid noget sa-
lig Ven, der sidder i Abrahams Skjod.

Nu har Dit Brev vel givet mig nogen Op-
lysning over den Pintktz dog er der endnu een
Vanskelighed iveien. Jeg seer nok af Brevet, at
Dit er her paa Jordeit og ingenlunde salig i Hiin-
nterig; men tillad inig at sige reent tid hvad jeg
mener: det forekommer mig næsten, sont om Du
er ikke ret ved Dine sem Sandser; i det mindste
ligner Dit Brev, synes mig, mere en Monolog
holden i en Daarekiste, end et tlogt Menneskes
Skrioelse. Dit sender mig Din Broderson, som
Du anbesalcr til min Opmærksomhed og Omsorg-
Dette lader sig horez men naar Du skriver at det
skulde vare Dig kjært om han kunde faae til Be-
boelse det vakkre Værelse i Baggaarden fra Lidel-
gaden ud til Kongeus Have, hvor Dit boede saa
lange, og hvor vi saa ofte saae hinanden, saa meer-
ter jeg at Du taenker paa en Tid da Kjobeithavu
ikke havde nogen Kronprindsessegade. Naar Dit
fremdeles beder mig at gjore ham bekjendt med
nogle af vore forrige Venner-, saasom J. Kieriilf,
Th. Thaarup, Chr. Horneinanm Pram, O. Sams-
ve, Rahbek og andre, saa taber jeg Næse og Mund
af Forundring over denne Begjering, og jeg tor
ei engang antage at Du i tredive til fvrgethve Aar
har tilbragt Dit Liv som en folkesko Creinit i en
Miinkeeelle i et halvncdfaldet Kloster nær Vesterha-
vei; thi selv der, og selv for saadan Een kunde
slig Uvidenhed ikke vaere mulig-. mest jeg maa sna-
rere troe at Dit i dette lange Tidsrum har varet
optagen blandt Underjordiske, og har fordrevet Tiden
i eett eller anden Ellehoiz eller maaskee, hvilket var
rimeligere, at Du har anvendt Tiden paa en Op-
dagelsesreise omkring Nordpoleti, og der glemt det
Gamle af Jorden, medens Du ledte ester noget
Nyt. Ere disse Formodninger ikke rigtige, saa har
jeg kun een eneste tilbage, sont vel er noget dristig,
men derimod fuldkommen tilstrækkelig til at for-
klare Sagen. Dett nemlig, at Dit for omtrent
fnrgewve Actr lagde Dig til at dee, og nu begyn-
der at gaae igjen. Autager jeg nn, hvilket nok
lader sig rime med hvad vi vide om Gjengangeri,
at Dit hitr aldeles glemt Dit forrige Liv, eller oni Dit
end erindrer dec, dog har standset, og ikke er gaaet
srein med Tideit, men er bleven staaende paa det Trin
af Kundstab til Verden og dens Begivenheder-, hvor-
paa Dit var kommen ved Diit Dod, saa bliver mig
alt temmelig klart, uagtet dcr nok kunde fremsættes
een og anden Betænkelighed ved denne vaothese.

Dog det kan der ved alle Hypotheserz jeg vil
derfor lade Sammenhængen være som den er, og
tage Tingen som den viser sig for mig, og altsaa
blive staaende ved den Vished, at Dit i dette Øie-
blik aldeles intet kjender til Verden og Dit Fædre-
land, hvad de sidste to Aarstiese angaaer. Du
veed, synes det, ikke rettere end at Christian den
Shvende endnu beklader sine Fadtes Throne; end
at de lykkelige Dage for Danmark, som begyndte
1784, vare endnu ved; end at Christiansborg staaer
i sin gamle, solide Form; end at Kjobenhavn staaer
endnu i Verden omtrent som Frederik den Femte
efterlod den til siit Sen; end at Orlogsflaaden op-
fylder endnu Havneii; end at Norge og Danmark
fare endnu fælleds Huusholdning; end at Bonde-
friheden og Regerslaveriets Ophavelse er endnii The-
ntaet til alle vore Poesier og Klubviserz end at
A. P. Berustorsi endnu staaer som Styrntand og
forer Dannetsluden trpgt gjennem alle politiske Skjær
og Klipper. Dit troer, sont det lader, at Pram,
Kjeruls og de Andre vandre endnu her iByen.
Dog for med eet at vise Dig hvor meget- Dit
gaaer vild idet Ene, hvoraf Dit maa kunne be-
gribe hvormeget Dii i det Hele er paa gale Veie,
vil jeg blot indskrænke mig til at melde Dig: at af
hine Mand, vore fordums Venner, til hvilke jeg
skulde anbefale Din Sosterson, er den hede elskelige
Praitt, den kolde-, grundige J. Kieruls, den djerve
Th. Thaarnp, den trofaste Sauisoe, deit elskvær-
dige dybsindige Chr. Hornemaun —- de ere alle der
qiio pius Aand-as, qvo dit-as Titllus ot Attctisz
paa Dansk (thi Du har vel ogsaa glemt Dit La-
tiu): Jorden dækket dem alle —- kiin een, Rahbek,
er tilovers, som et Kors paa hines Grave; tnen
han har i tredive Aar været skilt fra sin Duns-
Verden, og lever nii as at rose fordiims Dage,
og trodse de nærværende, hvilke han dog sommeti-
der roser, skjondt Himlen veed at de kun sjelden
fortjene det.

At alt saadant er Dig ubekjendt, er ligesaa
selsoint, som det er ubegribeligt hvorledes det har
kunnet forblive ubekjendt for nogen, som dog har
levet hele Tiden, i Verdeit ikke allene, men paa
Skuepladsen selv, i det mindste paa Randeit der-
as. Muligheden er mig just ikke ganske klar as
Dit Brev eller af hvad Din Sosierson har sagt
mig. Men da Du skriver, at Dit Incognito itu
er ikke længere nodvendigt, ja at Omstændighederne
byde Dig endog at troede frem, saa haaber jeg, at
Du efter Din Gjenfvdsel vil give mig fuldstæn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:41:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kfp/1827/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free