Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for en hoiere Dannelse. Ikke blot modarbeideez
denne i hele den offentlige Underviisning« der saa 3
meget lettere har kunnet indrettes efter de her–
skende jesuitiske Prineiper, som man as Napoleon
havde modtaget den fuldkomment organiseret efter
hans militaire Centralisationsspstem; men ogsaa er
Frankrigs Tilstand saadan, at uden for Paris na- 1
sten intet andet Foretagende kan lykkes, end det deri
gaaer ud fra de Magthavende. J alle Departementer
og selv i meget store Byer have Embedsmtendene, un-
der den fuldkomneste Afhængighed as Minisrrene, en
næstett absolut Magt, og have end ikke, naar de
kun ndfore de givne Befaluinger, sont disse nogetl
Control at frygte. Derfor kan Prafecten, det være
lovformeligt eller ikke, tilintetgjore enhver Virksom-
hed, der kunde mishage det for Øieblikket herskende
Parti, og saaledes kan ikkun meget vanskeligere
sand videnskabeligt Liv fremkom-ut i Provindferne.
De mangfoldige smaa Selskaber og Academier, der
ere indrettede efter acadsmie ti-ont;aise, staae for
det meste aldeles under Bispens og Preefectens Vei-
ledning, hvilken ogsaa viser sig ved Priissparisx
macil som det, at udvikle hvorledes Historiett skal
fremstilles for at opvække royalistiske Folelser. J
Paris derimod sindes mange uafhængige mægtige
Mand, faasottt Pairs og Deputerede, der ved
Forenittg vinde i Styrke, og under Bistand af den
offentlige Stemme formaae at overvinde de store
Forhindringer, der mode dem i alle vigtige og vel-·
gjorende Foretagender. Saaledes er Paris alene
det Stedf, hvorfra Forbedringer kunne udbrede sig,
og siden Restaurationen er der alt i saa Henseende
gjort store Skridt til udbredelse saavel af almeen-
nnttige Kundskaber, som af hviere Ideer. Til hiint
Maal virker Selskabet for den elementaire, og det
for den indbyrdes llnderviisning, hvilken i Fratth
rig maa ansees saa meget meer velgjorende, som
enhver Ven af Oplysning i denne seer en Kraft
imod Misfionairernes Obscurantisme3 men derved
fremkomme ogsaa mange borncerte og overdrevtie
Meninger om dens Væsen og Vierd i Almindelighed-
Af andre Selskaber ere at mærke Vibelselstabet og
det for den christelige Moral, hvilke udentvivl ere
i hoi Grad velgjorende. J begge ere Guizot,
Stael, Degerattdo, Stapfer og nogle af de meest
udmærkede Pairs og Deputerede meget virksomme.
Aarligen fremkaldes af det sidste flere Afhandlinger,
der stiv-ut og grundigen behandle Gjenstande, som
i Almindelighed og med Hensyn til Frankrig især-
deleshed ere af Vigtighed, saasom Religionsfrix
hed, Slavehandel o. s. v. Ogsaa haves mange
andre Frugter af detl ved Engellands Exempel op-
vakte Assotiationsaand, der saavel ved dens umid-;’
delbare Resultater som og ved dens velgjørende
Indflydelse paa dem, der virke i samme, maa an-
sees for eet af de største Fremskridt der ere gjorte
siden Restaurationen. Jblandt dem, der i saa Helt-
seende have store Fortjenestet, bar man nævne Her-
tugen af Larochefoneauldeiancourt, Degerando, La-
steyrie og Laborde, der er bekjendt ved en Reise i Spa-
nien, og i et interessant Værk de l’esP1-it d’asso—
ciation ved Anvendelse paa mangfoldige Gjenstande
har udviklet og oplyst Aanden og Virkningerne af
Menneskenes frie Forbindelse til fornuftige Øiemed.
Meget have saadanne Selskaber bidraget til at for-
ene og derved oplyse rrtstafne Mand af forskjellige
politiste Anskuelser, og tillige saavel med Hensyn
til velgjorende Øiemed som til Videnskabernes Frem-
me alt havt kjendelige Virkningen Til disse sidste
here det astatiste og det geographiske Selskab og et
nylig indrettet Institut for de vigtigste levende Sprog.
Da Universitetet og alle af dette afhængige
Indretninger igjennem dets Praessdent, den geist-
lige Minister Freysstnotis, og Rectorerne for Col-
legierne eller de høiere Skolet, leves efter Jefni-
ternes Grundsætninger, er det naturligt at den Un-
derviisning der meddeles Discipleite, for en stor Deel
er saadan, at disse udenfor Collegiet fornemmelig
maa arbeide paa at tilintetgjort de Indtryk, de her
have modtaget. Under denne sorgelige Strid imel-
lem Skolen og Livet, er ethvert Forsøg paa at sætte
Harmonie imellem Opdragelsen og den tilkommende
Virksomhed at ansee som en Velgjerning, og saale-
des fortjene de nyligen oprettede Handelsftoler me-
gen Opnieerksotnhed. Den storste, hvori gives Un-
derviisning i alle for en Handelsmattd vigtige Kund-
fkabee, og saaledes ogsaa i de vigtigste levende
Sprog, er indrettet i Paris ved nogle af de meest
oplyste og formnende Mænd, og selv i enkelte Pro-
vindsscerder har man forfogt paa Efterligsning af
samme. Ogsaa i mange andre Forhold viser sig
Indflydelsen af Ideerne paa Virkeligheden, faasom
i Lovkondigheden, der vel i det Hele næste-i ganske
er bunden til den positivt Lov, mest dog ogsaa af
adskillige unge Mand er underkastet et dybere histo-
rifk og philosophisk Studium.
Men lige saatidt som tnan kunde anfare alle
de nye Frembringelser i Literaturen, vil det her
vare muligt at fremstille alle de Midler til Joeernes
Udvikling og Udbredelse, som den senere Tids store
Begivenheder have fretnsknndtz og hvorlidet der
endog hidtil synes at vare ndrettet, vidner dog
Alt om en mærkelig Retning og Virksomhed af
Ideerne. Under denne Kiimp imellem det Gamle
og det Nye, som, da Ideerne stedse sætte sig i en
noiere Forbindelse med Virkeligheden, griber vee-
sentligelt ind i alle Forhold, er det mærkeligt at
betragte de virkende Kraften der paa den ene Side
aftage, ligesom de paa den modsatte tiltage og selv
ved Modstanden fremkaldet-; og med grundede For-
ventninger vil man saaledes ikke uden hoi Interesse
kunne følge Udviklingen af den fraliste Literatur.
— s —
Forsendee, ifolge Kongelig atter-naading Tilladelse,
med Posten overalt i Danmark og Hertugdammerne.
Tkpkx bds kattkttlk I. Hostrnp Schulr5, Kongelig og universitetssBogtrdkker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
