Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gammel, og besad en betydelig Formtte og et for-
træffeligt Rygte; kun een Ting smertede ham: han
havde ingen Senner. Endelig, ved at tilbede sine
Genier, ved at brænde Virat og gjøre hellige Las-
ter, blev hans første Kone srngtsomntelig og fik en
Datter, sont blev kaldet Honngitt eller Rod Iaspis.
Frotect Houngim Romanens forste Heltinde,
er, sont man nok kan teente, begavet tned de skjøn-
neste Egenskaber. Hendes Øienlaage ere sotu Pile-
trcrets Blade i Vaaren, hendes Øine sont Kilder-
ueo Krystal i Hosten; men det er dog især ved For-
standens og Hjertets Gaver at hun glimrer. Neppe
15 Aar gammel, kjender hun allerede de klasstste
Værker, og gjor selv npperlige Bero-. Pe, sotn el-
sker stn Datter inderlig, tænker ikke paa andet eud
paa at forskaffe hende en Brudgom som er hende
værdig, det er at sige, et ungt Menneske af ud-
meerlet videnskabelig Dannelse; og da de politiske
Begivenheder have medsort Gildiugen Wangtthins
Fald, saa træder Pc igjen ind i sine Embeder, og
vender tilbage til Hosfet, hvor han haaber at kunne-
valge en udmærket Svigersott· En General-Just
specten«r, ved Navtt Nang, besindet sig en Dag
hos Pe i Selskab med dennes Svoger, Doctor
Godt, og seer ved en Hændelse nogle as Froken
Houngius Vers. Han bliver saa indtagen heraf,
at han strax beslutter at stifte et Parti mellem sin
Søn og hende. Men ntt er denne Yattg et falskt,
misundeligt og intrigant Menneske, og hans Svtt
Vaner-sang er en ubetydelig Person af ringe Ev-
ner. Det kommer altsaa an paa at narre Pe med
Hensyn paa dette unge Menneskes Fortjeneste. En
Astrolog maa paatage sig at indlede Jntrignen, ved
at indbilde Pe at Yang-Fangs Horeseov forkynder
overordentlige videnskabelige Talenter og en stor
Lykke i Fremtidett. Men Pe, som er meget for-
sigtig, vil selv nndersoge Frierens Fortjeneste, og
beder sin Svoger Doctor Gott at indbyde, tillige-
med ham, baade Faderen og Sønnen til et Mid-
dagsmaaltid.
Da Yang havde modtaget Doctorens«Jndbyx
delse, blev han overmaade glad, og sagde ved sig
selv: «Dersom den gode Pe ikke havde taget Liao-
temings (2lstrologens) Tale i Overveielse, hvad
Grund kunde da vel den gamle Gou have til at
indbyde mig og min Sott til Middag? Tingen er
i god Gang; Forlovelsen vil blive sluttet. Det
eneste som bekymret mig, er at da tnitt Svn vir-
telig er ganske udett alle Talenter, saa maa jeg be-
frygte, at eet eller andet Ord kan undslippe ham,
hvorved TEselsoret stikker frem. Jeg vilde vuste,
jeg havde et Paaskud for at lade ham blive derfra-
naar kun ikke den gamle Pe derved let kunde falde
paa Mistanke. Dog — lad ham kun komme!
Hans Udvortes cr behageligt nok-, desuden ee hat-
jo allerede Lieentiat; man vil jo dog sagtens ikke
lade det komme til en ordentlig Eratnen ved Bordet."
Hatt besalte utt Yang-Fang at holde sig seer-
dig, og gav ham adskillige Levetegler, isrrr at vare
besiedett og tilbageholden, tale meget lidt, og hvis
Nogen skulde aumode ham om at gjere Vers, da
at svare: «vatledes turde jeg tage mig den Fri-
hed i min Faders Nærværelse·3’« Dette lovede
Yanngang. Han var meget blomstrende og feed,
men tillige overmaade dum. Han var blevett Li-
eentiat, Himlen maa vide, hvorledes-; men havde
Nogett gjort ham det mindste Spørgsmaal angaaende
Opgavertte, som han i den Anledning havde besva-
ret, saa vilde han neppe have erindret et eneste
Ord deraf.
Ptta den bestemte Dag, da Klokken var tolv,
sendte Ur. Gott en Tjener til Yattg, for at erin-
dre ham om Indbydelsen. Yattg steeg nn til Hest,
saavelsom hans Son, og begge begave stg derhen.
Pe var allerede kommen lange iforveien. Saa-
snart matt havde meldt General-Inspecteuren Yang,
gik Gott ham hurtig imede, og sorte sine Gjæster
ind i Salen. Pe og Yattg hilsede forst paa hin-
anden. Yattg vilde endelig afstaac QErespladsett
til Pe, men denne aflog to eller tre Gange, og
sagde: »Ieg er ikke kommen her uden for at have
den Ære at opvakte Dem, og nyde Deres beha-
gelige Selskab; desuden ere vi hos en Paarorende
af mig, jeg kan saaledes umulig give efter." Yattg
blev da nodt til at tage DErespladsetn Lignende
Complimenter sandt Sted imellem Pe og Ynng-—
Fang, endelig satte alle sig ned, Ystng patt den
første Plads mod Østen, Pe paa den forste Plads
mod Vesten, YnngsFang ligeoverfor begge, og De.
Gett ved Siden af Pe, paa en Stol som hatt uret-
ntede Selskabet.
Der blev bragt Thee ind, og Yattg henvendte
sig til Dr. Gott, og sagde: «Det er leenge siden,
jeg har havt den Fornøielse at see Dent. Hvad ter
jeg tilskrive den 2Ere, De beviser mig idag?" —-
"Dcres Herr Seir, svarede Solt, har allerede
været nogen Tid her i Staden, og jeg havde endnu
ikke havt den Lykke at see ham. Dette Gjestebud
er til Ære for ham, ikke til DEre for Deres Her-
lighed·»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
