Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ligesom matt paa et Thermometer, end-
fljvndt det er indrettet efter Vandets Temperatur,
dog tillige kan maale Luftens og alle andre Gjen-
standes, saa at man altsaa forlamger Sealen baade
under o og over so, saa kunde det samme dog og-
saa have sin Nytte ved det dramatiste Thermomex
ter. I denne Henseettde er mit Forslag endnic ikke
ganske modent. Men een vigtig Conseqvens deraf
seer jeg dog allerede: Naar Scalen forlangte nu-
der Frysepnnktet, det vil sige, indenfor Komedie-
huusderen, gjennem Parterre, Parqtiet og over
hele Theatrets Længde, saa kan man derpaa maale
de Stykket-, som ere saa kjcdsommelige, at Kasse-
reren, Controllenrerne og de andre Betiettte, soin
ere tilstede om Morgenen, tilligemed Vagten eller
Politiet« trætte sig tilbage fra deres Post, medetts
Skuespiller-ut ei engang ere istand til at ndhvldse
Prevem men retirere længer og længer tilbage,
indtil de endelig gaae nd af Bagpotten. Vel veed
jeg ikke, om vi allerede have Stykker af saa stor
eu Kuldegrad, men ved et Projeet som dette bar
man tænke ud i Tiden, og forudsee det Mulige.
Fremdeles, ligesom man har Thertnometre med
dobbelt Scala, een efter Regntnur, en anden ef-
ter Fahrenheit, saa kunde man ogsaa til end yder-
mere Beqvemmelighed ved det dramatiske Themae-
m.eter, som jeg har grundet paa Reaumurs Scala,
tilfoie paa den modsatte Side en Scala, just ikke
Et la Fahrenheit, meit ligeledes ei l– Reaumttr, kun
i omvendt Forhold af dett forste, saaledes nemlig
at Hestctt blev Frysepunktet, og Doren Kogepuuk-
tet, eller, hvad som maaskee var bedre, Dercn Nul-
pnuktet, Hesten 80 Grader Under Nul, og Bag-
porten Kogepunktet, eller 80 Grader ovt Nul.
Hensigten hermed skulde være at lette Beregningen
for dem som antage at de Stykker, der behage Pii-
bliknm meest, nødvendig maae være de fletteste, og
modsat.
Endelig maa jeg end-tit bede dcti hele Dit-er-
tion om, at der, hvis denne Jadretnitig kommer
istand, da maa blive ansat en dramatisk Meteorw
log ved Theatret, som mod fast Gage og fri En-
tree tilholdes at gjøre daglige Varme-Obseevationer,
som da tnaatt—e indføres i offentlige Blade ved Si-
dett af dem der anstilles paa Aande Taarn og i
den botauiste Have. Til denne Post vover jeg at
forestaae Theater-Recensentett i Ofte Arrhiv, da denne
fortrinlige Skribent allerede længe har skjaeiiket det
Udvendige i Kunsten stn ufortrødne Optnecrksotnhed,
og man af hans- egne Forstkkringer seer, at baade
Directionen og Forfattertie ofte tage hans Bemærk-
ninger ad notarn, og at dette endog er Aarsagen i
den Lykke-, som slugten af Klosteret har gjort.-
Thermophilos.
Om
den rhinesigke Portrait.
—
llL
OJean maa nemlig vide, at matt dengang var i
den forste Derade af tllc Maane (omtrent tsik
October efter vor Regning)· Det er paa den Tid
at Traerne antage et rodligt Skjær, og dette havde
givet Ynng Jdeett til det anforte Vers-, hvori han
alludcrede til Aar-liden Han rakte nu Koppett
til Pe, som vilde lade den gaae til Ynng-Fang,
men denne vilde paa ingen Maade gaae Pe iFor-
ljrbet· Pe, som var den anden, skulde altsaa an-
bringe Ordet to Gange. Hatt drak saaledes den
første Kop, og sagde:
"En eneste Agrostis glimrcr ved sin rede Farve
mellem ti tusinde Græsstraae."
Ved dette Vers antydede han paa en gaade-
fuld Maade sut Datters Houngins Skjønhed Han
drak nu dett anden Kop, og sagde:
«J Rede og Purpur farver man aldrig simple
Klader.»»
Og ved dette Vers allnderrde han igjen til
sin Datter, sotn ikke burde indlade sig med simple
og almindelige Veilere. Derpaa rakte han Koppen
tit Ynng-Fang, som gjerne vilde have veegret fig,
og asstaaet Di-. Gou 2Erelt. "Hvorledes? — sagde
denne leende-— skulde Verten i sit eget Huus spille
en Gjasts Rolle?’»
Yaug-Fang gjorde mange Undskyldninger, men
faae sig nodsaget til at modtage Kappe-t. "Men,
sagde han: Hvorledes turde jeg i min Faders Nær-
værelse tage mig denne Frihed2»’
»Hvad mener De hermed? svarede Gott : Tvert-
imod maa De underkaste Detn den Befaling, »halt
selv har givet."
«’Mellem Venner, sagde Pe, vor man ikke
vare saa tilbageholden."
Da Ynng bemærkede, at hans Søns Afsiag
ikke frugtrde, tog hatt Ordet, og sagde: »Nii vel,
det bedste Du kan gjort, det er at underkaste Dig
vore Qnsker."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
